Signe: Uheld kommer sjældent alene - tabte motor i vandet

Efter et par dage i Marigot Bay, en hyggelig vig syd for hovedbyen Castries på St. Lucia, sejlede vi tilbage til Rodney Bay, da vi der ville få leveret en længe ventet pumpe til vores watermaker.

Natten inden vi ville af sted, så Henrik dog, hvad han troede var en kakerlak ude i fortrekanten, hvor vi sover.

Jeg var faldet i søvn, men vågnede ved at Henrik forsøgte at finde vores arsenal af bekæmpelsesmidler frem. Jeg tog det overraskende roligt, men jeg tror, det skyldes fornægtelse. Den dag jeg selv ser en levende kakerlak på båden, så flytter jeg på hotel!

Ny motor søges
Efter en urolig nat gjorde vi klar til at tage af sted. I et forsøg på at afprøve en ny teknik til at få motoren til gummibåden op på båden, tabte Henrik den ned i vandet på 8 meters dybde.

Vandet var grumset, og vi havde ingen mulighed for at dykke ned og hente den. Henrik spurgte en af de lokale, om de kunne hjælpe, men de kom først flere timer efter, at vi var taget af sted, hvilket vi fik at vide af nogle venner, der blev på ankerpladsen.

Henrik har altid sagt, at vores gamle totaktsmotor var genial, da den nemt kan laves med en skrutrækker og et stykke tyggegummi.

Det har også vist sig at være en fordel, da den aldrig har villet starte, når vi skulle bruge den. Jeg må indrømme, at jeg talte varmt for at lade den ligge på bunden, og vi lod derfor motor være motor og tog af sted.

Er dette liv noget for os?
Fra Marigot Bay måtte vi sejle i modvind op til Rodney Bay. Vandet slog ind over båden, men først efter en time gik det op for os, at frontlugen stod åben, så vores madras og sengetøj var gennemblødt af saltvand.

Tilbage i cockpittet begyndte motoren at hyle, da den var overophedet. Uheldene syntes at regne ned over os, og Henrik spurgte, om dette liv overhovedet er noget for os? (I disse situationer minder jeg ham altid om, at det trods alt er hans ide).

Men måske er der noget om, at den næst-lykkeligste dag i en mands liv er den dag, han køber en båd, og den lykkeligste når han sælger den igen!

Andre cruisere har også problemer
I Rodney Bay ligger rigtig mange både og efter at have været her i en uge, har vi fundet ud af, at vi ikke er de eneste, der har problemer - og at det ikke betyder, at man bør give det hele op og tage hjem.

Hver morgen over VHF radioen er der et cruising net, hvor sejlere bl.a. søger reservedele til at løse de problemer, de har på båden. (Jeg søgte en ny motor over radioen, og samme dag købte vi en ny brugt motor hos en anden båd).

Gennem cruising nettet kom jeg også med til en kvinde-frokost, hvor sejlende kvinder kan beklage sig over deres mænd og livet om bord – eller blive bekræftet i, at de har mødt den rette!

Alle synes at kunne genkende vores frustrationer, så selvom vores watermaker stadig ikke virker (Henrik er ved at give op), er vi ved godt mod!

Signe

Lokale dykker efter vores totaktsmotor i Marigot Bay.

Sparkle Laundry sejler ud og henter vores vasketøj, selvom vi ligger for anker, og afleverer det igen samme sted.

Jeg efterspørger en ny motor på Rodney Bay Cruising Net på VHF radioen.

Women’s Lunch i Rodney Bay. Jeg drak dagens første pina colada klokken 12!

Det danske par er lige nu i St. Lucia.