Gå til hoved-indhold
Gråsten Sejlklub er gået i tænkeboks med henblik på at købe nye ungdomskølbåde.Sejlklubber
Gråsten Sejlklub er gået i tænkeboks med henblik på at købe nye ungdomskølbåde.
Sejlklubber
Sejlklubber
Sejlklubber

Sommerlejr 2014 i Gråsten med sjov ungdomskølbåd

Ikke færre end 18 klubber arrangerer i år Sommerlejr eller Sommercamp, i skolernes sommerferie. I Gråsten Sejlklub prøver man Seascape 18.

Af katrine bertelsen |

I Gråsten Sejlklub er man i fuld gang med at planlægge og arrangere sommerlejren, som løber af stablen fra de 27-30 Juni.

Som en nyhed har klubben fået stillet 2 stk Seascape18 til rådighed til lejren, og man håber at få en masse unge ud at prøve kræfter med ungdomskølbåden.

Internt i klubben er man nysgerrig og spændt på at se, hvordan de op mod 100 børn og unge som deltager i Sommerlejren, tager imod tilbuddet.

Som mange andre klubber er Gråsten Sejlklub nemlig gået i tænkeboks mht. om man skal investere i ny  ungdomskølbåd, og man er begyndt at se sig omkring efter hvilke både, der kan opfylde klubbens behov.

I den forbindelse er det en perfekt lejlighed for klubben at prøve Seascape18, oven i købet to stk., således at der kan dystes lidt bådene imellem.

Leder efter ny og tidssvarende båd

Leder af ungdomsafdelingen i Gråsten sejlklub Henrik Markussen siger.
– Vi har netop solgt vores to ældre 606’ere, som vi har måttet konstatere er blevet brugt mindre og mindre de seneste år. De er ikke længere tidsvarende som klubbåd.

– Den nye båd vi kigger efter, skal være sporty så den appellerer til unge, der typisk kommer lige fra Zoom8 eller Optimist. Dvs. den skal have let ved at komme op og plane. Så skal den være let at håndtere, simpel og robust, og må meget gerne kunne bruges alsidigt.

Spændt på Sejlunionens indstilling

Gråsten Sejlklub har et behov for tilbud, der kan fastholde de unge efter optimistjollen, og Henrik Markussen kan sagtens se et meget spændende miljø vokse op omkring en ungdomskølbåd.

– Det er også vigtigt, at en ungdomskølbåd vinder nogen udbredelse, derfor er vi meget spændte på, hvad Dansk Sejlunion evt. melder ud mht. anbefalinger. J70 kan vi dog ikke umiddelbart se os investere i, primært da vi syntes, at den er for dyr til at vi kan købe og drive to både, og den skyder nok også lidt over målgruppen, som for vores vedkommende vil være teenagere som kan komme lige fra optimist-jollen, slutter han.

Gråsten Sejlklub har udviklet sin ungdomsafdeling meget flot de senere år, og tæller i dag 30 aktive børn og unge, som primært sejler i optimistjoller.

Se mere om Sommerlejr i Gråsten Sejlklub her.

Link til andre Sommercamps.

content-loader
content-loader
content-loader