Gå til hoved-indhold
Det blæste rigtigt meget, men hvad gør det, tænker de seje Opti-sejlere. Denne sejler på 9 år tog dog lidt ind før tid i Kaløvig. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Det blæste rigtigt meget, men hvad gør det, tænker de seje Opti-sejlere. Denne sejler, Martin på 9 år, tog dog lidt ind før tid i Kaløvig. Foto: Troels Lykke

Unge Opti- og Zoom-sejlere trænede i kuling i Kaløvig

Det var bidende koldt og det blæste til tider over 13-14 m/sek., alligevel kæmpede 90 unge sejlere i påsken, som cheftræner Nikolaj Dyring stod for på 9. år.

Af Troels Lykke |

Ikke alle Opti-forældre har råd til at bruge 20.000 kroner på at sende dem til træningslejr og efterfølgende stævne på Gardasøen, forklarede forælder Niels Henrik Borch fra Roskilde Sejlklub.

Fra mandag til fredag her i påsken er 90 sejlere trænet af syv trænere, hvor Nikolaj Dyring er cheftræner. For de dage kostede det lidt over 2.000 kroner at deltage for træning og forplejning.

- Vi trænede i bølgeteknik, når det blæste. Det er 9. år jeg står i spidsen for påskelejren og i år er der rigtigt mange Opti-sejlere, der har valgt at træne hjemme i Danmark, siger Nicolaj Dyring, der ser noget forkommen ud, da vi taler med ham i en pause i torsdags.

Kæntrede - men ikke et problem

Mange af sejlerne kæntrede i vejret, men det er ikke noget problem, forklarede cheftræneren, der også forklarede at man ville tage ud selvom det blæste endnu mere efter frokosten.

Jeg stod selv der og riggede min OK-jolle til. Jeg skulle ikke nyde noget af at sejle i det vejr.

Hvor er de bare seje de Opti- og Zoom8-sejlere, respekt.

Nicolaj Dyring kører påskelejren for 9. år i træk. I år er den ekstra populær.

Zoom8-sejlerne, der er lidt ældre end Opti-sejlerne havde ingen problemer i det hårde vejr, så vidt vi kunne se.

content-loader
content-loader
content-loader