Gå til hoved-indhold
Annette Viborg og Martin Hjortlund har startet en webshop, for at financiere ders OL-satsning. Foto: danishnacrasailing.comKapsejlads
Annette Viborg og Martin Hjortlund har startet en webshop, for at financiere ders OL-satsning. Foto: danishnacrasailing.com

OL-aspiranter starter webshop

De to Nacra 17-sejlere Martin Hjortlund og Anette Viborg har startet en webshop, Sportsshop17, med performancefremmende sportsprodukter.

Af katrine bertelsen |

Anette Viborg og Martin Hjortlund er det nyeste skud på stammen på Dansk Sejlunions udviklingslandshold. Målet er at komme med til OL i Rio, men det koster penge.

Derfor har Annette og Martin startet en webshop, Sportsshop17, hvor de forhandler mærket Skins, som er et performancefremmende tøjmærke fra Australien.

- Vi tager udgangspunkt i vores egen sport og drømme om OL-medaljer, hvor Skins kompressionstøj giver os en fordel i forhold til konkurrenterne. Kompressionstøjet giver øget iltoptagelse til musklerne, og det samtidigt med at kompressionstøjet fremmer restitution og forebygger skader, forklarer Martin Hjortlund.

- Sportsshop17 en webshop skabt af olympiske drømme, og fordi vi ser et behov for en webshop med high performance produkter til den aktive sejler, fortæller Martin Hjortlund og fortsætter.

- Vi så et hul i markedet for et performancefremmende baselayer til sejlere. Det tid til at slå fordommen ihjel om, at sejlsport bare er at hive et par snore og rette sejlene til, og anerkende den fysiske performance, der skal til for at præstere på topniveau. Derfor starter vi vores egen webshop med udgangspunkt i produkterne Skins Kompressionssportstøj, som også gør sig gældende til andre segmenter end sejlere.

Teamet drømmer om at vinde medalje til OL, og er er trætte af at stå med hatten i hånden og bede familie, venner og sponsorer om penge.

- Vi har endnu ikke vundet et stort mesterskab i en olympisk klasse, derfor mener vi det er lettere at gå ud til sponsorer og sige, støt os, mens vi kan vise, at vi selv er i stand til at lægge noget i puljen, siger Martin Hjortlund.

Om Viborg og Hjortlund

Den dynamiske duo bestående af Anette Viborg og Martin Hjortlund sejler 
sammen i den hurtige Nacra 17 katamaran frem mod OL 2016. Martin Hjortlund 20 år 
og med en baggrund i katamaranmiljøet og Anette Viborg 23 år med en 
baggrund i e-jolle klassen, med bl.a. to europamesterskaber. Sammen satser de på en medalje til OL.

Læs mere om Anette og Martin deres webside.

content-loader
content-loader
content-loader