Gå til hoved-indhold
Whistle Bay er virkelig hyggelig, men båden lå lidt urolig i nat. Vi lå mere roligt i Union Island. Foto: Troels LykkeTur
Whistle Bay er virkelig hyggelig, men båden lå lidt urolig i nat. Vi lå mere roligt i Union Island. Foto: Troels Lykke

Det søde liv fortsætter - Caribien charmerer

Godt nok blev en sejler slået ihjel i januar cirka 85 sømil herfra Whistle Bay, da tre sorte fyrer overfaldte britisk sejler, men indtil nu er folk flinke. Minbaad.dk tester Cariben - et ok job.

Af Troels Lykke, Whistle Bay |

Her til morgen hoppede jeg i lagunen med det azurblå vand her i Whistle Bay. Der var varmt og jeg ville have en dukkert og lidt motion.

Svømmede langs stranden og så en masse fisk. Klokken var syv og mine tre venner Per, Jens og Jens Peter sov stadig på Vild Luksus, en First 40.7 fra Kertemine.

Klokken 8.15 kom en boatboy med frisk flute, som vi bestilte i går og vi fik lavet lidt nescafe og livet kørte bare igen, mens solen startede med at bage ned på os, så vi måtte sætte en soltelt henover bommen.

I aftes spiste vi hos Root, der lavede kylling til os, der var kulsort på stranden klokken 19.15. Der er nemlig ingen gadelygter eller lys på stranden, så levende lys var det eneste og en lille lampe, der kørte på batteri.

Maden var god og vi en snak med ti canadiske sejlere, der var på en stor katamaran. De lå også i lille Whistle Bay.

Lige nu sidder jeg på en skole, hvor der er internet. Cirka 10 min. gang op på et bjerg, lige ved siden af mig, kan jeg høre elever blive undervist. Det er ret livsbekræftende.

I dag sejler vi videre til endnu et højdepunkt, Tobago Cays, der er som et akvarie at svømme i. Det er helt klart vand.

Whistle Bay er et populært sted at sejle til, måske kan se på billedet hvorfor.

Sådan så båden ud før vi sejlede ud fra Rodney Bay i St. Lucia.

content-loader
content-loader
content-loader