Gå til hoved-indhold
Kong Haralds båd. Den norske konge sidder ved roret. Foto: Jacob JacobsenKapsejlads
Kong Haralds båd. Den norske konge sidder ved roret. Foto: Jacob Jacobsen

Norsk konge på 4.plads i NM for Albin Express

Det endte med en svensk sejr til Albin Express NoM. Den norske Kong Harald deltog i en Express fra 1980, og fik en samlet 4.plads.

Af Troels Lykke |

Hans Christian Erbs skriver:

Efter tæt fight i Guldfeltet kunne Bjørn Österberg fra Stockholm kalde sig Nordisk Mester foran 110 andre Albin Express. Norsk Mester blev Kristian Neergaard, der til daglig sejler Melges 24 og som havde lejet en Express ind fra Sverige - bare for at sejle NoM.

Alle danske både blev i den bedste fjerdedel. Bedst blev Morten Arndal som nr.15 samlet, skarpt forfulgt at undertegnede (H.C. Erbs), som bare var et enkelt point bagefter.

Søndag var de 110 både delt op i et Guld- og et Sølvfelt. Det var meningen vi skulle nå to sejladser, men vi nåede kun en, da vinden endnu engang ikke rigtig ville slå igennem. Vi fik dog en reel sejlads i let luft, hvor der blev vendt op og ned på hele resultatlisten, da man ikke kunne trække sejladsen i guldfeltet fra! Det gjorde ondt på flere både.

Vi endte selv som nr.26 i guldfeltet, men kunne ikke lade være med at regne lidt på resultaterne efterfølgende. Hvis vi havde lavet en top fem i sidste sejlads, så kunne vi faktisk have været på podiet - men det er jo heldigvis kun spekulation.

Til bords med kongen

Kong Harald deltog også ved regattamiddagen om lørdagen, der bød på øl og friske rejer. Han sad til bords som os andre, stod i kø med os andre ved buffetten og var heller ikke for fin til at drikke en håndbajer.
Han har for i øvrigt købt sig en båd der er fra 1980 ligesom os andre, i stedet for at købe en ny båd. Respekt for det... Kong Harald vandt for i øvrigt sidste sejlads og blev nr.4 overalt af de 110 deltagende både.

Alt i alt et imponerede stævne, set med "Express-øjne", som vi selvfølgelig håber giver lidt genlyd i sejlerkredse.

DM næste år bliver i Århus i samarbejde med Spækhuggerklubben, hvor vi håber at kunne trække en del af de norske og svenske Express-sejlere til. Og hvem ved? Måske også Kong Harald?

Der er masser af billeder at finde på den norske facebookside - https://www.facebook.com/groups/22173500628/

Se resultater fra Albin Express Nordisk Mesterskab her.

content-loader
content-loader
content-loader