Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Expressen vi så i Oslo koster omkring 400.000 kroner. Den blev bygget i 2006. Kongen sejler i en båd fra 1979. Foto: Troels Lykke

Express-sejlere i Norge: Ingen hensyn til kong Harald

Kongen får ikke ekstra plads ved mærkerne når han dyster mod 35 andre Express-sejlere hver tirsdag, fortæller sejlere som minbaad.dk mødte i Oslo. Han vandt fx en sejlads i NM med 109 både.

Af Troels Lykke |

I Norge er det Express man sejler, hvis man vil være i en stor konkurrencedygtig klasse.

Det fortæller to norske Express-sejlere vi talte med i søndags i Kongelig Norsk Seilforening, der i dag har danske Anders Kristensen som direktør i Oslo.

Solen skinnede og de to sejlere gik og bundmalede på deres Express fra 2006. En båd til 400.000  kroner sejlklar.

Der bygget 15 både fra 2000-2013. Lige nu arbejder den svenske Expressklub på at få gang i at bygge nye både igen. Netop fordi kongens effekt på Express-sejlads i især Oslo gør, at der igen er bud efter nye både.

Og der møder da også mange op bare på en almindelig tirsdag aftendyst i Oslo.

- Vi er 35-40 både til en aftenkapsejlads og kong Harald er godt med, og vi viser ingen hensyn til ham bare fordi han er konge, siger sejleren, vi desværre ikke nåede at få navnet på.

Til kongen: Du skal ikke tro du er noget

Kong Harald får endda også hårde ord fra sine gaster, har vi hørt insider. Rygter går om sætninger som: - Du skal ikke tro du er noget. (til kongen)

I Danmark vokser klassen også. Og Hans Christian Erbs fra Aarhus har også sejlet mod kong Harald sidste år ved NM på Oslofjorden.

Han fortæller i dag til minbaad.dk:

- Vi sejlede mod kongen i Oslo sidste år, hvor 109 både stillede til start. De første par dage lå han hvor, som Nordmændene sagde, han forventeligt ville være i top 15. Da vi sejlede guldfelt sidste dag vandt han sejladsen og sejlede sig op på en sølvmedalje. Til historien hører dog, at 1.start blev skudt om, da kongens selv trak halvdelen af feltet over linjen, fortæller Hans Christian Erbs.

Om kongen lyder det videre:

- Men han sejler godt og har gode folk med. Og endda i en gammel båd fra 1979, som er fuldstændig magen til dem vi andre sejler i. Kongen sejler også med, når vi sejler Nordisk Mesterskab i Hankø i Norge i uge 26. Det forventes at 4-5 danske både også stiller til start til NM. 

Se artikel i Aftenposten om Kongen

I Oslo er der en royal effekt i Express-klassen, hvor den 77-årige kong Harald er aktiv. Foto: Troels Lykke

content-loader
content-loader
content-loader