Gå til hoved-indhold
Arkivfoto fra 2014. her Diego Negri and Sergio Lambertenghi. Foto: starclass.orgKapsejlads
Arkivfoto fra 2014. her Diego Negri and Sergio Lambertenghi. Foto: starclass.org

Starbåd: Distriktsmesterskab i Troense

International Starboat Class 13th District Championship bliver sejlet i Troense d. 5.-7.september. 31 både er tilmeldt fra alle aldersgrupper.

Af katrine bertelsen |

Den 5.–7. september 2014 holder Troense Baadelaug Distriktsmesterskab for International Starboat Class med deltagelse af top-klasse sejlere fra Tyskland, Holland, Polen og selvfølgelig Danmark. Der skal sejles om mesterskabet på det unikke farvand på Lunkebugten. Der skal sejles to sejladser fredag, tre sejladser om lørdagen og de sidste to sejladser om søndagen.

31 både er tilmeldt sejladserne med deltagere i alle aldersgrupper, Enkelte af de deltagende teams er på den gode side af de 70 år. Distriktsmesterskaberne er samtidig udtagelse til EM og VM 2015.

En stor gruppe medlemmer af Troense Baadelaug medvirker til at få etableret rammerne for en perfekt afvikling af sejladserne, samt få skabt rammerne på havnen i Troense, for at også tilskuere og potentielle nye sejlere får en god oplevelse.

Det overordnede mål er, at få etableret sejladsen som en årlig tilbagevendende begivenhed omkring den første weekend i september. Dette vil i sejlerverdenen sætte Svendborg på det internationale landkort.

I Troense Bådelaug har det sociale samvær omkring vand og sejlads højeste prioritet. Som tovholdere på arrangementet vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at stævnet bliver en succes for alle deltagere, frivillige hjælpere, Troenses beboere og stævnets sponsorer, og vi håber at flere også ikke-sejlere, vil komme forbi, og opleve stemningen og måske prøve at sejle.

Starbåden

Starbåden er en af de mest givende kølbåde i verden af en simpel grund: det er en utrolig båd at sejle. Designet i 1911 af Francis Sweisguth, har den vist sig at være en klassiker i enhver forstand. Det er den ældste olympiske klasse, efter første gang at have været brugt i olympisk sammenhæng i 1932.

Mange af verdens bedste sejlere tidligere og nuværende verdensmestre og olympiske mestre har været involveret i Starbåds klassen, men klassen består af sejlere i alle aldre og niveauer.

I Troense er der to Starbåde hjemmehørende. Ved det seneste Europamesterskab, der blev afviklet i Båstad i Sverige blev de lokale sejlere Flemming Sørensen og Niels Hansen Trysøe placeret på en fjerdeplads.

Distriktsmesterskabet

Troense Baadelaug er, af International Star Class Yacht Racing Association, blevet opfordret til at afholde distriktsmesterskabet i det 13. distrikt. International Star Class Yacht Racing Association er organiseret world-wide i 20 distrikter.

Danmark er en del af det 13. distrikt sammen med Tyskland, Holland og England.

 ”Henry Rasmussen Memorial Throphy”

Abeking & Rasmussen, et velestimeret verdenskendt værft i Bremen i Tyskland, som bygger yachter i verdensklasse, har tilbudt at skænke klubben en vandrepokal til vinderen af sejladsen.

Som navnet antyder, var en af grundlæggerne dansker drivkraften bag, at Starbåden blev kendt og bygget i Europa. Henry Rasmussen drev frem til anden verdenskrig et værft i netop Svendborg, og det er derfor værftet nu bygger en eksklusiv træmodel af starbåden, som kommer til at pryde præmiehylden i vinderens sejlklub indtil næste distriktsmesterskab.

Se mere på Troense Bådelaugs hjemmeside.

content-loader
content-loader
content-loader