Gå til hoved-indhold
Udstyr

Få tilbud på ny DS bådforsikring fra i dag

I dag åbner Dansk Sejlunions nye forsikringspakke, hvor bådejere kan hente fordelagtige tilbud på forsikringer fra tre forskellige selskaber.

Af katrine bertelsen |

"Dansk Sejlunion Bådforsikring" er navnet på den nye forsikringspakke, som fra i dag, den 27. februar, bliver tilgængelig for alle bådejere i Dansk Sejlunions medlemsklubber.

Forsikringspakken bygger på et samarbejde mellem en forsikringsmægler, tre forsikringsselskaber - om kort tid fire selskaber - og Dansk Sejlunion.

Bestil online

Via forsiden af sejlsport.dk får du adgang til en onlineformular, som du udfylder med nogle grundlæggende oplysninger om din båd (model, størrelse, alder, materiale, forsikringsværdi m.v.). Her oplyser du også dit valg af selvrisiko og fortæller om dit forsikringsbehov.

Formularen videreformidles til forsikringsmægleren, der indhenter tilbud på kaskoforsikring fra op til tre selskaber. Prisen på forsikringstilbuddene vil være lavere set i forhold til, hvis du køber en tilsvarende forsikring på egen hånd.

Forsikringsmæglerens opgave er at varetage dine interesser over for selskaberne. Mægleren sikrer, at du får den rigtige police til den korrekte pris. Ligeledes får du en konkret købsanbefaling fra mægleren.

Billig ansvarsforsikring

Forsikringspakken giver dig også mulighed for at købe en ansvarsforsikring til en attraktiv pris. En særlig fordel ved ansvarsforsikringen i Dansk Sejlunion Bådforsikring er, at den indeholder dækning af vragfjernelse. Det kan blive aktuelt, hvis fx din båd går til bunds i havnen.

De tre selskaber

Dansk Sejlunion Bådforsikring omfatter fra begyndelsen tre forsikringsselskaber:

  •     Dansk Fartøjsforsikring A/S
  •     first
  •     Søassurancen Danmark

Om kort tid ventes et fjerde selskab med:

  •     Pantaenius

Alle fire selskaber er specialiserede inden for bådforsikringer og har mange års erfaring inden for området.

Erfaring inden for sejlads og både er også kendetegnet for ForsikringsMæglerGruppen Danmark, der varetager opgaven som forsikringsmægler i Dansk Sejlunion Bådforsikring.

Kilde: Pressemeddelelse, Dansk Sejlunion.

content-loader
content-loader
content-loader