Atlanterhavsblog fra XP 44 med tre danskere om bord - ny opdatering
- Vi startede ud i resterne af bølgerne fra blæsevejret, hold da op for kæmpe bølger i fuldstændig blåt vand, fortæller Sønderborg-sejler, Jens Tvedegaard. Nu fortælles om fem meter høje bølger.
Så kom vi afsted. Hold op for en afsked med Las Palmas. Hornmusik og tilskuere i lange baner.
Det var ret ok, og nu er vi afsted. Det er helt fantastisk, skriver Jens Tvedegaard, der sejler på australsk Xp 44 i ARC-sejladsen fra Gran Canaria til St. Lucia i Caribien.
X-Yachts direktør Hans Viggaard og Flemming Christensen er også om bord, sammen med tre australske sejlere, der før har sejlet Sydney Hobart.
Jens Tvedgaard fortæller videre på facebook fra Black Butterfly:
Vi startede ud i resterne af bølgerne fra blæsevejret, hold da op for kæmpe bølger i fuldstændig blåt vand.
Startede med at logge 15 knob med spileren. Vi er nu på vej stik vest ud i Atlanterhavet, og har desværre ikke fået nogle positionsrapporter endnu.
Tror vi ligger rimeligt godt, men vi ved reelt kun at vi ikke kan se en eneste båd her hvor vi ligger i mørke under en fantastisk stjerne himmel. Men har til gengæld både set delfiner og hvaler allerede.
Vi sejlede 200 sømil på vores første døgn, så det var sådan set ok. Lige nu har vi pillet spileren for at sejle natten igennem med et mindre forsejl. Vinden ændrer sig meget hernede, så vi laver hyppige sejlskift for at optimere farten mest muligt, skrev Jens i går.
I dag torsdag kl. 14.30 har holdet sendt en ny opdatering fra Black Butterfly:
Lille opdatering herfra Black Butterfly på Atlanten.
Vi er kommet godt fra start og vi er også blevet i satnd til at følge nogle af vores konkurrenter. Hans som guider os over Atlanten har styr på rutingen.
Der er hentet alle de filer som vi skal bruge for at vores software kører. De som vi ikke for oplysninger om er data fra Yellow Brik.
De første 3 døgn vi har været undervejs har givet os et lille indtryk af hvor Atlanterhavet er. Nætterne igennem med frisk vind ned til jævn moderat vind 10 knob.
For så i løbet af ganske kort slår om til 25 knob. Store 5 meter bølger som faktisk ikke mærkes besynderligt med mindre der lige fokuseres på det.
Vi afprøver alternative vagt turnus. DENMARK og Australien, skal ikke forstås negativt, men som en joke.
Men de første dage har vi delt os sådan, og det fungerer rigtigt fint. Når man ikke lige helt følger med i datoen, so so.. who cares,vi er på vej til Saint Lucia og har stadig kun 2160 sømil tilbage. 27-11-2014 kl. 1231 UTC time.
Natten til i dag,,,, wau,, vi fik hvalerne at se på 50 m afstand. Stor flot. En af hvalerne synes lige den skulle give en lille opvisning hvordan en hval viser halen.
Den kommer fra dybet op og så vender så halen er helt fri. Fantastisk syn. Absolut fantastisk. Senere fik vi så Delfinerne at se i en mega flok, dansende springende foran - på siden- bagved..
Tjek Yellow Brick, for at se vores position. Den første squals fik vi i går. ( Australien var på vagt) ,,, men det klarede de fint med ekstra regn og ekstra vind. Vi ligger som en af de få både længst mod på ruten.
Flemming, Hans, Jens
Black Butterfly