Gå til hoved-indhold
To af initiativtagerne til Dansk Sejlunions Sportbådsliga, DS' bestyrelsesmedlem Mads Christensen og konsulent Peter Wolsing var glade ved præsentationen af Hellerup Sejlklubs nye J/70'ere – samme bådtype, som ligasejladserne skal sejles i. Foto: Christian Lerche.Kapsejlads
To af initiativtagerne til Dansk Sejlunions Sportbådsliga, DS' bestyrelsesmedlem Mads Christensen og konsulent Peter Wolsing var glade ved præsentationen af Hellerup Sejlklubs nye J/70'ere – samme bådtype, som ligasejladserne skal sejles i. Foto: Christian Lerche.

Standerhejsning i Hellerup med to spritnye J/70’ere

Ved søndagens standerhejsning i Hellerup Sejlklub kunne en stolt formand Jesper Kamp Nielsen præsentere klubbens to nye J/70'ere. Det er de første J/70'ere i Danmark.

Af katrine bertelsen |

Søndagens standerhejsning i Hellerup Sejlklub bød ikke bare på sol, klubbens to spritnye J/70’ere var ankommet. I sin tale sagde Hellerup Sejlklubs formand Jesper Kamp Nielsen blandt andet.

-Det mest interessante for sæsonen 2014 bliver uden tvivl Sejlsports ligaen – et ambitiøst projekt fra Dansk Sejlunion hvor 18 klubber – ved fire stævner skal dyste om ”Danmarksmesterskabet”... Der er tre ting der er vigtige at hæfte sig ved:

  • Hellerup Sejlkklub er en af de 18 deltagende klubber
  • Hellerup Sejlklub er en af de arrangerende klubber, da tredje runde afholdes i Hellerup, 22. – 24. august 2014
  • Hellerup Sejlklub vil VINDE!

Som konsekvens af det med sejlsportsligaen – og bl.a. fordi Hellerup Sejlklub længe har afkrævet Dansk Sejlunion et svar omkring ny klubbåd – et sådant har Hellerup Sejlklub nemlig savnet – har Hellerup Sejlklub valgt at købe to nye J/70’ere. Det kunne have været andre bådtyper, det kunne have været brugte både – men bestyrelsen valgte J/70’ere – og to helt nye både.

- Bådene er leveret, men vi har valgt ikke at døbe dem endnu, fordi vi stadig håber at kunne få noget sponsorstøtte, og finder vi en sådan, skal disse naturligvis tilbydes at være med til at vælge navn og til at døbe dem, fortæller kapsejladschef Christian Lerche.

Bestyrelsen har planer om at de to J/70’ere bliver selvfinansierende – ligesom de andre af klubbens både er – men hvordan det rent praktisk skal foregå med brugslicenser etc. arbejder klubben stadig på!

content-loader
content-loader
content-loader