Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Der sejles i seks J/70ere. Foto: Dansk Sejlunion

OL-skipper sejler for KDY i Sejlsportsliga - følg live fra kl. 14

Lotte Meldgaard og Tina Gramkov fra OL i 2012 i matchrace skal med to gaster sejle for KDY. Følg ligaen live i dag. Seks både på banen fra over middag på 15. min. hektisk bane.

Af Troels Lykke |

I søndags vandt vi kvalifikationen til det første stævne i Danmark i den nyopstartede Sejlsportsliga. En ny serie af stævner som skal sejles i fire forskellige byer i år: Rungsted, Sønderborg, Hellerup og Århus, sådan skriver Lotte Meldgaard på sin hjemmeside.

Sejladserne foregår i en ny bådtype, som hedder J70. Det er en lille hurtig såkaldt sportsbåd med assymmetrisk spiler.

Som vinder af kvalifikationen i Kongelig Dansk Yachtclub skal vi fra fredag eftermiddag kæmpe med 17 andre klubber. Det bliver intensivt med 6 både på banen og en omsejlingstid planlagt til kun ca. 15 min. Så det bliver action for alle pengene.

OL-hold

Holdet er i weekenden skipper Lotte Meldgaard, Anne Sofie Munk, Tina Gramkov og Josephine Nissen. Vi bruger stævnet som optakt til næste uges VM.

Kig forbi havnen i Rungsted hvor der er tre andre stævner og masser af liv og live kommentering det meste af tiden.

På www.sejlsportsligaen.dk/ vil der være live tracking og opdatering af resultater fra Rungsted Havn fredag, lørdag og søndag.

 

content-loader
content-loader
content-loader