Ung mand sejler over Atlanten i 24-fods Folkebåd
Leo Goolden har netop krydset sit første ocean alene. Kæresten hoppede fra og blev i stedet på katamaran med toilet og andet luksus.
Af Sara Sulkjær |
Den unge Leo Goolden har nu sejlet den lange tur over Atlanterhavet i svensk Folkebåd fra 1940’erne.
- Mine sejl kom hurtigt op, og jeg tog en lille runde på ankerpladsen, inden jeg forlod havnen, fortæller han til yactingworld.com om afrejsen fra Las Palmas.
Svært at sige farvel
Dele af turen var dog præget af hårdt vejr, hvor den unge sejler ikke engang kunne sætte et fuldt storsejl. Til alt held bød vinden dog på sejlads for læns, så Leo Goolden fik trods alt tilbagelagt en del sømil.
Undervejs gik han i land, hvor han mødte en række andre sejlere, som han hurtigt kom i god snak med. Dette gjorde det dog kun sværere at fortsætte sejladsen.
- Jeg var hårdt fristet til at blive længere, men Caribien lokkede, og jeg vidste, at jo længere jeg udskudte min rejse, jo hårdere ville det være at tage af sted, fortæller han om mødet med et par, som havde startet pensionat i en lille landsby.
Efter 20 dages sejlads ankom Leo Goolden dog trods alt til Martinique i Caribien.
Kilde: yachtingworld.com