Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Rindom fra Horsens Sejlklub er øverst på skamlen, her ses hun med sin polske træner. Foto: Dennis Paaske

Pengeregn - 745.000 kr. ekstra fra Team Danmark

Anne-Marie Rindoms VM-guld i Laser Radial og Baad og Thusgaards VM-bronze i 49erFX gjorde det lettere for Team Danmark at støtte sejlerne i OL-året 2016.

Se indslag på DR-sporten.

Af Troels Lykke |

De økonomiske rammer for 27 ud af de 28 Team Danmark-støttede forbund er nu lagt fast for OL-året 2016.

Team Danmark støtter de 27 specialforbund med godt 93,4 mio. kr. Beløbet er på samme niveau som i 2015, men fordelingen mellem forbundene er justeret, oplyser Team Danmark i en pressemeddelelse. 

Og her er Dansk Sejlunion et af de forbund, der kan se frem til øget støtte i 2016. Det sker ikke mindst på baggrund af en række store præstationer ved EM og VM – senest med VM-guld i Laser Radial til Anne-Marie Rindom.

Det skriver sejlsport.dk 

Faciliteter ved OL-havnen
Sejlerne får mulighed for at investere ekstra 745.000 i OL-forberedelserne næste år, hvor otte ud af ti mulige bådklasser har kvalificeret sig til legene i Rio.

Pengene skal bl.a. bruges på at leje faciliteter ved OL-havnen, så sejlerne kan få hjælp fra Team Danmarks eksperter mellem sejladserne. Som noget nyt i forhold til 2012 får de danske sejlere også egen kok, der skal sørge for, de får den rigtige kost under legene.

I perioden op til OL er det vigtigt for sejlerne at kunne opholde sig i Rio for at træne.

Træningslejre i Rio
”Vores faste træningsbase i Rio giver os nogle unikke muligheder for at blive fortrolige med forholdene på vandet. Vind- og strømforholdene er meget forskellige på de seks baner, der skal sejles på til OL, og derfor er det afgørende, at sejlerne kan komme på flere og længerevarende træningslejre i området, så de står bedst muligt forberedt til at kæmpe med om medaljerne,” siger Thomas Jacobsen, sportschef i Dansk Sejlunion.

DR-sporten har også fået øje på pengeregnen - se indslag

content-loader
content-loader
content-loader