Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

Chr. Spodsberg tog 2. plads i felt med 863 Optimistjoller

Christian Spodsberg fra Fredericia imponerede med en 2. plads i det skarpe felt af imponerende 863 internationale Optimist sejlere. 30 danske Opti-sejlere deltog.

Af Troels Lykke |

Sejladserne var tætte og  før søndagens 2 finalesejladser lå Ricardo Sepe, ITA, Uffe Thomasgaard NOR og Christian Spodsberg med blot 10, 11 og 12 point.

Det blev dog Ricardo Sepe, ITA som trak det længste strå i finalen og vandt det 33. Garda Meeting, I en til racet chartret Winner jolle.

30 danske sejlere og deres familier havde i år taget turen med SailingGarda.dk til den smukke by Riva Del Garda, hvor SailingGarda har de sidste 20 år ageret arrangør for danske sejlere og hvert år arrangere den populærere sæsonåbningstur for Danske sejlere.

Turen startes med tre dages træningslejer, med toptrænere, hvilket i år var Kim Skovgaard, tidligere dansk landstræner for optimisterne og tilligere Garda Meeting vinder, Frederik Rask, som stod for træningen af de større sejlere og Frederikke Linde som stod for de mindste Cadetti sejlere.

”Vi oplever en klar fremgang i turen igen. Flere og flere klubber kontakter os for at blive en del af Sailinggarda arrangementet som er en fantastisk sæsonstarter, som også give de klubber hvor flere familier tager af sted sammen, et super udgangspunkt for et godt sammenhold i den kommende sæson siger Marianne Bløcher fra SailingGarda.dk.”

Festmiddag for 100 personer

Tirsdag aften dannede Hotel Centrale i Riva rammen om Sailing Gardas festmiddag hvor 100 personer hyldede de bedste SailingGarda.dk sejlere i festlige rammer.

Vejret på søen viste sig igen i år fra sin bedste side, med høj sol og  vindstille morgen og aften og søens klassiske brise med +10ms fra kl 12 til kl 17.30. Så de Danske sejlere fra turen kommer hjem med masser af timer på vandet klar til den nye sæson.
 
Garda stævnets resultater: www.fragliavelariva.it/en/regatta/1827/view

content-loader
content-loader
content-loader