Gå til hoved-indhold
Kl. 12.54 fandt helikopteren de nødstedte, og en redder var nede hos to af familiemedlemmerne. En civil båd, der var i nærheden, hjalp de to andre i vandet. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Kl. 12.54 fandt helikopteren de nødstedte, og en redder var nede hos to af familiemedlemmerne. En civil båd, der var i nærheden, hjalp de to andre i vandet. Foto: Troels Lykke

13-årig redder fire personer via VHF ved Reersø

Tre familiemedlemmer firede sig ud ad line, men drev også væk, som sønnen gjorde det i strøm i Storebælt. Tilbage om bord var familiens 13-årige pige, der alarmerede på VHF-radioens kanal 16.

 

Af Troels Lykke |

Takket være en snarrådig pige blev fire personer fra en tysk familie reddet fra druknedøden.

Den tyske familie på fem mennesker lå i en lystbåd for anker ved Elefantgrunden ud for Musholm ved Reersø, Storebælt.

- Tilsyneladende er det noget med, at sønnen ville ud at svømme, men den nordgående strøm i Storebælt var lidt træls, fortæller vagtholdlederen hos Marinestaben, der tidligere hed Søværnets Operative kommando.

En line blev kastet ud, og tre familiemedlemmer firede sig ud ad den, men drev også væk.

Tilbage ombord på båden var familiens 13-årige pige. Hun alarmerede kl. 12.39 på VHF-radioens kanal 16.

- Vi scramblede alt, vi havde i området, siger vagtholdlederen til sn.dk.

Redningshelikopteren i Roskilde, patruljefartøjet Diana fra Farvandsovervågningen, Dansk Søredningselskab og civile både blev alarmeret.

Kilde: sn.dk

content-loader
content-loader
content-loader