Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
X-37eren havde nye OneSails fokke og spilere på fra Rungsted. Storsejlet er fra North Sails.

X-37 fra Rungsted vinder ORC2 i Kiel

X-37 HANSEN fra KDY med skipper Michael Møllmann vandt i Kiel i Mai Offshore Regatta. Danskere i Sly43 og First 40.7 deltog også.

Af Troels Lykke |

X-37 HANSEN fra KDY med skipper Michael Møllmann var sammen med Sly43 JOKI fra Egå og First 40.7 Tomcat fra Kerteminde eneste danske ORC-både ved årets første kapsejladsstævne, MaiOR i Kiel.

Mai Offshore Regatta holdes hvert år i den 1.weekend af maj i Kiel. Det er årets første mulighed for de store både til at teste formen efter vinteren. I stævnet deltager en lang række af de bedste tyske både.

I alle tre ORC-klasser var der hård konkurrence om placeringerne. Fra Danmark deltog i ORC1 den splinternye Sly43 JOKI fra Egå, og i ORC2 både X37 HANSEN fra KDY, Rungsted og First 40.7 TOMCAT fra Kerteminde.

Fredag måtte sejladserne desværre aflyses grundet mangel på vind. Lørdag var der super sejlervejr med sol fra en næsten skyfri himmel og mellem 6 og 14 knob fra vest.

Tysk effektivitet gav fire sejladser

Med tysk effektivitet blev der afviklet 4 gode sejladser på op/ned baner. Søndag var vinden vendt 180 grader og øget til 16-22kn fra øst, og det lykkedes at gennemføre endnu 3 sejladser.

Efter samlet 7 sejladser havde JOKI sejlet en 4.plads hjem (med en DNF tællende), TOMCAT havde klaret en 8.plads i ORC2, mens HANSEN suverænt havde vundet ORC2 (med en 2.plads som fratrækker!).

Næste mål for de danske ORC-både er Big Boat i Marstrand og derefter Big Boat i Århus.

Yderligere info www.kyc.de/en/regatta/maior/notice-board.html

content-loader
content-loader
content-loader