Signe i Florida: Det sku’ være så godt…

Velkommen tilbage til cruisinglivet! I sidste uge tog jeg vidst munden for fuld, da jeg skrev om, hvor skønt livet på en båd kunne være, og hvordan alt tilsyneladende, virkede som det skulle. 

Når man er væk fra sin båd i længere tid, eller ligger meget stille, så glemmer man, at livet som bådejer og cruiser i virkeligheden er et liv fuld af udfordringer! 

Efter jeg havde sat sidste punktum i min blog i sidste uge, startede vi med at være blæst ”ude” på en ankerplads i tre dage, hvor vi ikke kunne komme af båden. Det regnede uafbrudt i mere end 48 timer, og vi nåede endda så vidt til at spørge hinanden, hvad der er så galt med at sidde derhjemme foran brændeovnen og se Netflix? 

Da vejret endelig klarede op, skyndte vi os at lægge os tættere på udsejlingen til Atlanten, da lavtrykkene netop synes at tage området omkring St. Lucie Inlet og Stuart med, men skåne den sydligere del af Florida. 

Vi havde besluttet os for at sejle uden for ICW, da vi skulle have en flot nordlig vind til at skubbe os sydpå. Samme morgen var vinden dog vendt i syd af uforklarlige årsager, så vi tog alligevel turen indvendig ad ICW – og det endda ind imellem i silende regnvejr! 

Undervejs gik det op for Henrik, at varmeveksleren til motoren endnu en gang var sprunget læk, så han må pumpe litervis af vand ud af båden en gang i timen. I forgårs morgen, netop som vi ville lægge os tættere på byen ved West Palm Beach, virkede generatoren heller ikke mere! 

Vi besluttede os for at blive liggende, så Henrik lige kunne fikse det først, men da generator-problemet sandsynligvis havde noget at gøre med alt det vand, der blev sprøjtet på den fra varmevekslerne, blev det hele pillet af – hvorefter skruen i varmeveksleren brækkede. 

Så vi måtte hoppe i gummibåden og sejle de to sømil i vores lille, langsomme og ubekvemme gummibåd ind til byen, hvorefter vi måtte i en taxi ud til Home Depot, handle ind og tilbage igen med en taxi. Det blev en dyr skrue, men selvfølgelig billigere end en mekaniker!

I går, da det hele skulle samles, var der pludselig ingenting, der virkede. Der fossede vand ud alle steder, og der kom ikke strøm til tændingen. Henrik bandede og svovlede over den gamle motor, men fik til sidst – med et par tricks – startet den, så vi i det mindste kunne lade på vores batterier, der ikke fik strøm (ingen vind og ingen sol). 

Jeg har fået at vide, at der stadig er nogle dages arbejde tilbage på motoren, inden vi kan fortsætte, men i det mindste fik vi i går aftes flyttet os tættere på byen, så vi lettere kan komme i land - og hente reservedele! 

Der er tider, hvor Henrik ville ønske, at han ikke kun havde drømt om at sejle, men også havde drømt om at blive dieselmekaniker. Så havde han virkelig levet sin drøm! 

På jagt efter reservedele. Foto: Signe Storr

Henrik har samlet varmeveksleren (og hele kølesystemet) med flydende silikonepakning, som han nu omtaler som hans nye BFF, Best Friend Forever. Foto: Signe Storr

Fantastisk skyline fra ankerpladsen over West Palm Beach. Foto: Signe Storr

Amerikanerne formår som få at pynte op til jul. Hvor ville jeg gerne se dette hus efter mørkets frembrud! Foto: Signe Storr