Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Sådan kommer OL-havnen til at se ud næste år.

Rindom i Rio: Både blæst i stykker før stævne

I går stormede det over 60 knob i Rio. Seks Nacra-master knækkede og flere både blev ødelagt på en strand, siger verdensmester i Laser Radial, Anne-Marie Rindom på Skype.

Af Troels Lykke |

Vi har netop skypet med 24-årige Anne-Marie Rindom, der nu er klar til et vigtigt stævne med hele sejlerlandsholdet, undtagen 49erne Warrer og Thomsen.

Horsens-sejleren, der til dagligt studerer idræt i Aarhus på 3. år, fortæller at flere både blev ødelagt da millionbyen blev ramt at orkanlignende vind på over 60 knob.

- Der var sejlere, der havde sat deres både ned på stranden ved Nitero, der ligger overfor Rio, 10 minutter i en RIB.  Flere af bådene blev ødelagt, herunder seks Nacra 17ere, der fik ødelagt deres master. Ingen danske både blev ødelagt, forklarer Anne-Marie Rindom fra Rio, der er tre timer efter den danske tidszone.

Baner i bugten og ude i Atlanterhavet

Sejlerne skal nu lære farvandet omkring Rio at kende. Der er baner inde ved Rio og uden for Rio i store Atlanterhavsbølger.

- Det er det jeg godt kan lide ved det her OL, at man skal være en allround-sejler for at få medaljer, da der er fladt vandt inde i bugten med springende vind og ude i Atlanterhavet er der stabil vind og store bølger, og det sidste er ikke noget vi danskere er vant til. Det bliver et godt stævne, for alle spidserne er her. Mit fokus er at lære området at kende, siger Rindom til minbaad.dk.

Marina Da Gloria bliver omdannet til OL-havn. Sukkertoppen ses i baggrunden.

content-loader
content-loader
content-loader