Gå til hoved-indhold
Urene fra firmaet Sørensen kan bruges til både sejlads, arbejde og fritid. Foto: PR-fotoUdstyr
Urene fra firmaet Sørensen kan bruges til både sejlads, arbejde og fritid. Foto: PR-foto

Nyt firma: Ure til både job og sejlads

På en surf-tur fik Rasmus Sørensen første gang ideen til en ur-kollektion, som kan bruges både til vands og til lands. Nu lancerer firmaet de første fire ure.

Af Sara Sulkjær |

At iføre sig et ur kan i disse dage virke gammeldags. Størstedelen af befolkningen går rundt med en smartphone i lommen, som konstant minder dem om tiden, grundet det stigende antal apps, som vibrerer i lommen. 

Giver mening

I visse situationer kan det dog stadig give mening at have et gammeldags ur på håndleddet. Eksempelvis når du er ude at surfe eller sejle. 

Der kan være dage, hvor vinden blæser perfekt til kitesurfing, men du er nødt til at forlade vandet på et bestemt tidspunkt for at gå på arbejde, fange bussen eller hente børnene. I en sådan situation giver det god mening at bære et armbåndsur. 

- Og så gør det selvfølgelig heller ikke noget, hvis uret faktisk ser godt på samme tid, så du også kan bruge uret senere på dagen, fortæller Rasmus Sørensen i en pressemeddelelse. 

Surf-tur gav ideen

Han startede urfirmaet Sørensen, hvor den grundlæggende idé netop er ure til både sport og fritid. 

- Jeg fik ideen for et par år siden, da jeg var ude og kitesurfe en tidlig morgen på Sydvestpynten og var iført et skinnende gult surfur, jeg lige havde købt. Uret fungerede fint i vandet - det fortalte mig tiden og var vandtæt - men senere på dagen, da jeg var på arbejde, tog jeg uret af, fortæller firmaejeren og fortsætter:

 - Af den simple grund, at jeg ikke mente, at det passede med skjorten, jeg havde iført mig og heller ikke til de møder, jeg skulle deltage i senere. 

Sporty og elegant 

Det var her, planen for alvor blev klar for Rasmus Sørensen.

- Jeg tænkte, at der må være en måde, du kan lave et surfur, som du også kan bæres til et forretningsmøde. Så jeg kom frem til at designe en urkasse som ikke ser for sporty ud – men som heller ikke er for elegant, fortæller han. 

Efter at have adspurgt utallige surfere om deres mening, blev den første kollektion designet under navnet ”Møns Klint”. Kollektionen består af fire ure. Alle med en nylonrem i forskellige farver, mens urkassen er lavet i rustfrit stål. 

- Jeg mener, at nylonremmene giver urene et sporty og ungt look. Samtidig er det rustfrie stål børstet for at gøre det mindre skinnende og dermed give det et mindre elegant udseende, forklarer Rasmus Sørensen. 

Rasmus Sørensen vil vise urene frem til butikker i januar, hvor han også deltager i Boot 2016 i Düsseldorf (stand 1C53). Urene kan dog allerede nu købes her

 

content-loader
content-loader
content-loader