Rindoms kapsejladstips: Landeffekt og termisk tryk

For nyligt så jeg under et stævne nogle måger, der lå og cirklede opad uden at baske med vingerne. Det kunne kun betyde én ting - at der var termisk opstigning.

Problemet var, at det var det forkerte sted, så det ville stoppe den søbrise, der var i gang. Kort efter drejede vinden og døde helt ud. 

Havde vi været ved at fuldføre en sejlads, kunne det have været afgørende at forudsige det. Det er nok ikke en god ide, at basere din strategi på mågernes adfærd, men én ting er sikkert; det hjælper at kigge rundt efter små indikationer, der kan fortælle dig, hvad der sker lige om lidt. 

Det kan eksempelvis være en skorsten, hvor røgen skifter retning, en vindmølle der drejer eller en ændring i skyerne. 

Konstant forandrende vind
Jeg har ofte tænkt på, hvor nemt det ville være, hvis vinden blot blæste fra en stabil retning uden vindstød og døde områder. Men det er ikke virkeligheden. Vinden forandrer sig konstant, og det er måske det, der gør sejlsport så interessant - om end svær at forstå. 

Den skiftende vind skaber muligheder, der på et splitsekund kan gøre en føring til et nederlag og en håbløs sejlads til en succes. For at kunne udnytte ændringer i vinden, er det vigtigt at forstå, hvad der ligger bag et skift, et tryk eller dødt område. 

To typer tryk
I første omgang kigger vi på to typer af tryk. Den første, der bliver forårsaget af blandinger af kold og varm luft, kalder vi for nemheds skyld termisk tryk. Den anden, der bliver forårsaget af land og andre geografiske faktorer, kalder vi geografiske tryk. 

Begreberne termisk tryk og geografisk tryk(landeffekt) er simplificeret her i artiklen, og ønsker du en mere dybdegående beskrivelse, kan jeg anbefale, at du læser ”Vindermanual – Strategi og taktik” af Thomas Krüger Andersen og Henrik Biilmann.  

Termisk tryk

Trykkene, der bliver dannet af blanding af kold og varm luft, kan opstå ved, at kold luft bevæger sig hen over en relativ varm vandoverflade. Når den kolde luft bevæger sig hen over det varme vand, bliver luften opvarmet nedefra.

Den varme luft stiger op, og den kølige falder ned og udfylder tomrummet. Det skaber kraftige pust med en lille forskydning i retningen i forhold den varme luft. 

Processen, hvori den kolde luft falder ned og bliver til kattepoter, er mere kompliceret. Det er ikke noget, du behøver at gå i dybden med, men er du i stand til at genkende typen af trykkene, kan du bruge det aktivt i din strategi. 

Når du skal identificere et termisk tryk, er der nogle bestemte ting, som er gode at tænke på. 

• Jo større temperaturforskellen mellem luft og vand, jo stærkere og hyppigere vil trykkene komme. Det kan fx have betydning for, hvor langt ud på en fløj, du ønsker at gå. Du kan evt. se artiklen ”Rindoms kapsejladstips: Comeback i springende vind" for taktik, når der er mange tryk. 

• Termiske tryk er mere intense i sensommeren eller efteråret, når lufttemperaturen er tilbøjelig til at falde under vandtemperaturen.

• Du kan bruge skyerne til at fastslå typen af tryk. Er der Cumulus skyer, er der ofte ustabile forhold og stor sandsynlighed for, at der er en termisk opstigning, der tillader kold luft at falde ned og give tryk. Flade og ensartede skyer, som eksempelvis Stratus, kan betyde, at de øvre luftlag er relativt stabile. Det betyder, at der ikke er kold luft, der bevæger sig hen over det varme vand. Vinden vil derfor være stabil, og der vil være længere mellem skiftene. 

Når der er termiske forhold, er det nærmest umuligt at forudsige, hvor det næste tryk kommer. Det bedste vi kan gøre er at reagere, når trykket er synligt. 

Når trykket falder ned og rammer vandet, bliver det spredt ud. Det er det, vi kender som kattepoter. Det betyder, at bådene på højre side af trykket vil opleve en rummer på bagbord halse, og bådene på venstre side vil opleve en rummer på styrbord halse. 

Det er nemt at tro, at et tryk altid bevæger sig med den generelle vindretning. Det er dog langt fra altid tilfældet.

Ofte bevæger trykket sig med en lille forskydning i forhold til den generelle vindretning. Det forklarer, hvorfor nogle rammer trykket og andre ikke gør - til trods for, at de ligger meget tæt på hinanden.  

Geografisk tryk
Når vinden blæser fra land og ud mod vandet, opstår der tryk, der er skabt af turbolens fra luftstrømninger hen over et ujævnt terræn, fx en skov eller en by.  

Trykkene defineres af det terræn, som vinden bevæger sig henover og kan være mere forudsigelige end termisk tryk. Ofte har de lokale sejlere en fordel, da de ved, hvordan vinden springer i deres område.

Der gælder dog nogle generelle retningslinjer for landeffekter, der bedst forklares ved hjælp af nogle illustrationer. 

Figur 1: Divergens. Vinden over land blæser væk fra vinden over vandet, og der skabes et område med svagere vind tæt ved kysten. 

Figur 2: Konvergens. Vinden over land vil være venstredrejet, blæse ud over kysten og mødes med vinden over vandet. Det skaber et område tæt på kysten med mere vind end på resten af banen. 

Figur 3: Vinden løber parallelt med land og drejer væk fra land under kysten. Du vil derfor kunne opleve en rummer på den ene halse, når du nærmer dig land.

Figur 4: Vinden drejer til højre over land. På grund af jordens rotation vil vinden på den nordlige halvkugle altid være venstredrejet ved overflade i forhold til gradientvinden. Derudover vil vinden pga. gnidningsmodstand over land være yderligere venstredrejet. Jo længere du kommer ud over vandet, jo mindre bliver venstredrejningen. Du kan derfor finde en rummer på bagbord halse helt inde under land.  

Figur 5: Du kan ofte opleve en skralder på kryds, når du nærmer dig en pynt. 

Observer vinden før du tager ud
En god måde at opbygge en forståelse for termiske og geografiske tryk eller landeffekter er at bruge en masse tid på at observere dem fra et højt sted med et godt overblik over vandet.

Her er det nemmere at se, hvilken vej trykkene bevæger sig, og om de gentager sig. 

Bagefter kan du tage ud på vandet og holde dine observationer på land op mod dine oplevelser på vandet. Forsøg at bestemme hvilken vej trykket bevæger sig, og om det er et geografisk eller termisk tryk. 

Hold øjne åbne efter de små indikationer, det kan være, at en måge flyver hen og giver dig svaret.

Christian Rindom, tidligere europamester i Europajolle, er nu træner for Europajollerne i Vedbæk. Foto: Søren Johnsen