Jens Lauge fører DM i OK-jolle i Lundeborg
Med en 4. og en 2. plads er Lauge bedste dansker ved DM i OK-jolle, hvor 78 er på startlinjen. Sejlerne var overtændte og 17 tyvstartede. OK-sejler Thomas Kvist giver rapport og resultater.
DM for OK joller startede torsdag aften med åbningsceremoni i klubhuset, hvor rigtig mange sejlere havde valgt at møde op. Der blev budt velkommen af Michael fra Lundeborg Sejlklub.
- Det er en stor, men spændende opgave at arrangere DM for 78 sejlere, sagde den lokale sejler fra klubben.
Viceborgmester Bo Hansen fra Svendborg Kommune holdt velkomsttale på flere sprog, og lagde ikke skjul på, at man er stolet af at kunne tiltrække dette arrangement in en af Svendborg Kommunes Havne.
Dagens startede med overdådigt morgenmåltid og tilhørende madpakke-smøring til dagens strabadser. Første varsel var sat til kl. 13.00, sår der var mange der havde tid til at trimme de sidste detaljer å jollerne.
Tændte sejlere
Ude på vandet var der 78 tændte sejlere, der alle var meget parate til dagens første sejlads.
Og, måske var der nogen (læses: mange), der var lidt overtændte. Der var i hvert fald mange, der var over linjen inden starten, og sejladsen blev hurtigt afblæst - generel tilbagekaldelse... En senere kommentar fra banelederen, Morten Halberg lød: I er jo komplet respektløse..
Næste sejlads blev startet med U-flag, men mange sejlere var også over linjen i andet forsøg. Derfor blev også denne sejlads afblæst, og næste start blev "Sort Flag"...
I tredje forsøg kom feltet afsted, og sejladsen blev gennemført med tre sejlere der har fået deres sejlsportsuddannelse på Esrum Sø: 1 Frederik Svendsen
2 Niels-Kristian Terkildsen og 3 Jens Lauge.
Jørgen Svendsen vinder 2. sejlads
Anden sejlads blev igen startet med den traditionelle procedure, men igen måtte dommeren kalde sejlerne tilbage... OG der belv atter forsøgt med U-flag med efterfølgende sort flag, hvor der var 17 sejlere der var for hurtige på aftrækkeren.
Men, i tredje forsøg kom feltet afsted og sejladsen blev afviklet i skæve søer og meget lidt vind! Jørgen Svendsen, dansk mester fra 2014, vandt sejladsen og er nu på en tredjeplads, viser resultatlisten
Stævnet føres af den tyske sejler Oliver Gronholz, mens Jens Lauge fra Hellerup Sejlklub er på en andenplads som bedste dansker.
Skinke og flødekartofler
Aftenen blev skudt igang med en Lundeborg-Klassiker: Glasseret skinke med flødekartofler, som var et udpræget ønske fra OK-jolle-klubbens sejlere...
Lørdag lover vejrudsigten noget mere vind, men med endnu en flot sommerdag, fortæller Thomas Kvist.