Gå til hoved-indhold
Transportsejlads fra Lundeborg havn til et af Danmarks bedste kapsejladsfarvande er kun 6 minutter.Kapsejlads
Transportsejlads fra Lundeborg havn til et af Danmarks bedste kapsejladsfarvande er kun 6 minutter.

Far og søn dominerer kæmpe DM i OK-jolle

Tidligere topsejler i Optimistjolle, Frederik Mads Svendsen, fører DM over den regerende danske mester, Jørgen Svendsen. DM slutter i dag i Lundeborg med 79 joller.

Af Troels Lykke |

24-årige Frederik Mads Svendsen, der de senere år mest har kitesurfet, har kun otte strafpoint i det gigantiske felt med 78 joller ved DM i Lundeborg, to point efter kommer faderen Jørgen Svendsen på 51 år, viser resultatlisten, mens Jens Lauge er på 3. pladsen.

Alle tre sejlere har oprindeligt sejlet for Esrum Sejlklub, men nu sejler de for Hellerup-sejlklub, der er mekka for OK-klassens top, hvor Jørgen Lindhardtsen, Stefan Myralf og Bo Petersen er med.

Rapport fra Thomas Kvist:

Thomas Kvist fra Herslev Strand Sejlklub, giver her en eksklusiv rapport til minbaad.dk fra lørdagens sejladser:

Men sidstnævnte, der er bronzevinder fra VM i Polen, er på en 9. plads og langt fra medaljerækkerne.

Dagen startede med frisk vind og sol fra en skyfri himmel. Vejrudsigten havde lovet 4 m/s og de som godt kan lide lidt blæsevejr gik til dagen med frisk mod.

Der var ikke helt samme pres på slæbestedet som den foregående dag, og alle kom på vandet til den berammede start kl. 11 - og i god tid. Transportsejlads fra slæbestedet i Lundeborg havn til et af Danmarks bedste kapsejladsfarvande er 6 minutter.

Konsekvent dommer

Og, ude på vandet fristes man næsten til at kalde det forventet, at første sejlads blev sendt af sted med en helt stribe sejlere over linjen. Prompte kom respons fra dommerbådens Morten Hallberg, og der blev signalleret generel tilbagekaldelse... + sort flag i næste sejlads.

Måske havde den kontante indgriben (17 diskvalificerede) fra banelederen i går sat en "skræk i livet" på sejlerne, for denne gang kom alle af sted - uden tyvstarter. Sejladsen blev afvilket i meget let vind og blev vundet af "Familien Svendsen".

1. Jørgen Svendsen
2. Niels-Kristian Terkildsen (Svoger til Svendsen)
3. Frederik Mads Svendsen

Lindardtsen vandt da tre blev disket

I anden sejlads blev de tre første både også snuppet for at have været over linjen, og Jørgen Lindhardtsen, som ellers kom i mål som nummer 4, fik tildelt sejladsens førsteplads.

Vinden tog lidt til inden tredje sejlads, og igen blev der tyndet lidt ud i "flåden", med sejlere der fik sort flag - og i det det var dagens sidste sejlads, var der en stribe af sejlerne, der kunne returnere til havnen.

For de ikke-kapsejlads-kyndige, så betyder et sort flag, at man er taget for tyvstart, og at man ikke kan være med i sejladsen - heller ikke selvom alle sejlerne bliver kaldt tilbage.

Men, de resterende sejere kom fint af sted i næste forsøg, og vinden var endelig frisket lidt op. Sejladsen blev vundet af:

1. Jørgen Svendsen
2. Frederik Mads Svendsen
3. Stefan Myralf

OK-producent ny formand for klubben

Umiddelbart efter sejladserne blev afholdt den årlige generalforsamling i OK-Jolle klubben, hvor bådebygger af den populære SOTA-OK, Jesper Strandberg, blev valgt som ny formand.

content-loader
content-loader
content-loader