Gå til hoved-indhold
Erik Rasmussen ved roret i Limfjorden i 2009. Foto: njordenrundt.dkTur
Erik Rasmussen ved roret i Limfjorden i 2009. Foto: njordenrundt.dk

Dansk langtursejler omkommet i Baltikum

Den erfarne langtursejler Erik Rasmussen fra Gilleleje omkom i søndags under sejlads mellem Riga og Tallinn. Han blev slået over bord under bjærgning af forsejlet i meget dårligt vejr.

Af katrine bertelsen |

Den erfarne danske langtursejler Erik Rasmussen omkom søndag den 19. juli under sejlads mellem Riga og Tallinn, da han under meget dårlige vejrforhold og grov sø blev slået overbord under bjærgning af sejl fra fordækket af sin sejlbåd.
Det skriver Foreningen Til Langtursejladsens Fremme (FTLF) i en pressemeddelelse.

Trods desperat indsats fra hans hustru, var hun ikke i stand til at bjærge ham ombord i det voldsomme vejr. Da et redningsfartøj efter et par timer nåede frem til ulykkesstedet, og kunne bjærge Erik Rasmussen, stod hans liv desværre ikke længere til at redde.

Erik Rasmussen og Tove Granild deltog, sammen med 38 andre både og besætninger, i en flotillesejlads Østersøen rundt, arrangeret af FTLF, Foreningen Til Langtursejladsens Fremme.

Deres fartøj, Njord, er et meget sødygtigt og veludrustet fartøj, med flere Atlantkrydsninger bag sig. Parret har tidligere bl.a. sejlet til Norge og Skotland i båden, og har mange års sejladserfaring under alle vejrforhold.

De andre flotilledeltagere er alle dybt rystede, men forsøger så godt de kan, at assistere den overlevende hustru på stedet. Ligesom foreningen naturligvis vil gøre alt for at hjælpe i denne sorgens stund.

Erik og Tove har gennem mange år været meget aktive og populære i foreningslivet, og vi er mange, hvis tanker og dybeste medfølelse går til Tove og den øvrige familie.

FTLF’s flotillesejladser foregår efter en gennemarbejdet, overordnet tidsplan, med indlagte reservedage, i tilfælde af dårligt vejr. Og med mulighed for at støde til eller forlade flotillen overalt undervejs.

Den enkelte skipper afgør suverænt, hvornår man ønsker at afsejle. Og vurderer selv individuelt, om vejrforholdene tillader sikker sejlads, baseret på erfaring og båd.

Denne sommers flotillesejlads har generelt budt på en hel del dårligt vejr og hårde vinde. Dele af flotillen afgik fra Riga søndag den 19/7, med destination Tallinn. – En sejlads på ca. 210 sømil, som der var afsat 5 dage til.

Familien har brug for at komme sig oven på den tragiske hændelse, hvorfor vi opfordrer til, at eventuelle henvendelser foregår via foreningen og undertegnede.

Kim Bork Mathiesen
Formand,
Foreningen Til Langtursejladsens Fremme
formand@ftlf.dk

Sejlsportsligaen starter sæsonen ud med nye både og regler

Med få dage til sæsonstart for de danske ligasejlere, er der for alvor travlt i Lynæs Havn, hvor sæsonen skydes i gang lørdag den 25. maj. De spritnye J/70'ere er klar og det samme er et nyt regelsæt, for at få den danske liga på samme niveau som de udenlandske ligaer.

Afstemning

Hvor tit træner du din fysik?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites