Gå til hoved-indhold
Tur
Capibara kommer i vandet igen efter 2½ måned på land. Foto. Signe Storr

Signe: Endelig i vandet igen med Allegro 30

14 dage senere end forventet kom vores båd i vandet. Forsinkelsen skyldes, at vi er involveret i en sag, som endnu ikke er afsluttet, skriver Signe Storr fra Miami.

 

Af Signe Storr, Florida |

Sagen vi er involveret i angående båden vil jeg vente med at beskrive da den ikke er afsluttet, men vi nyder at have båden tilbage i vandet igen efter 2½ måned på land.

Vi kom i vandet i fredags, og da det skete, havde jeg heldigvis glemt alt om, at det var fredag den 13.

Med vores mangel på held ville jeg nok have syntes, at det var at udfordre skæbnen, men alt forløb heldigvis godt: De nye skroggennemføringer holdt tæt, gearkassen virkede igen takket været Oles Auto i Aalborg, og motoren syntes at være tilfreds med, at vi har flyttet udstødningen op, så den ikke længere skal spytte halvdelen af kølvandet ud under vandet.

5 sømil nede af ICW, Intra Coastal Waterway, blev vi dog mindet om uhelds-datoen, da det begyndte at ryge og lugte brændt fra motoren.

Først blev vi meget bekymrede, men det viste sig heldigvis blot at være den gamle generator, der nu var brændt sammen.

Tidligere på sæsonen var den blevet sprøjtet til med saltvand pga. en læk i en af saltvandsslangerne, men jeg fik lykkeligvis en ny i julegave, som nu er blevet monteret og virker upåklageligt!

Da båden blev taget op inden nytår, fik vi at vide af håndværkerne, der skulle stå for reparationen, at når først de var færdige, ville vi overhovedet ikke kunne se, at der nogensinde var nogen, der var sejlet ind i os.

Det var dog nok at tage munden lidt for fuld, for selvom det generelt ser pænt ud, (og der ikke længere er et hul i båden!), så er der mange detaljer, der ikke er lavet pænt eller ikke er blevet afsluttet ordentligt.

En anden gang vi skal have lavet noget på båden, vil vi prøve at lave så meget som muligt selv.

Det er trods alt nemmere at leve med sine egne fejl, end fejl man har betalt andre for ikke at lave!

Desuden har vi fundet ud af, at en af de medarbejdere, der har arbejdet på båden, har stjålet penge og ting fra os.

Efterfølgende har vi hørt, at han sørgeligvis har taget livet af sig selv – hvilken ulykkelig skæbne.

I de sidste par uger har vi med jævne mellemrum spurgt os selv, om vi vil fortsætte med dette liv: Får vi nok ud af det?

Er der for mange dårlige oplevelser iblandt? Men efter igen at være blevet flydende, er vi på ny blevet mindet om, hvorfor vi gør det.

Og når vi sidder i cockpittet i den sene eftermiddagssol og nyder en gin & tonic, så er der (næsten) ikke noget bedre end livet om bord! 

Signe

En glad skipper på vandet igen. Her er han ved at hænge vores ankerbøje op i ICW.

Mine nye hjemmesyede hynder pynter i cockpittet

Før og efter billeder af vores hjemmebyggede luge.

content-loader
content-loader
content-loader