Signe i Miami: Det bliver aldrig rigtig jul ude

Julen er altid lidt en vanskelig størrelse, når vi er væk hjemmefra. Jeg vil gerne markere den, men samtidig bliver det aldrig rigtig jul, når den ikke fejres hjemme - og i den sydlige del af Florida er det slet ikke som hjemme.

Selvom der er julelys i palmetræerne, og folk har rensdyr i forhaven, er der stadig 25 grader og solskin, og folk går i korte bukser og ligger på stranden. Men derfor man kan selvfølgelig ikke springe julen over!

Lillejuleaften havde vi lejet en bil, så vi kunne gøre vores juleindkøb. Vi bryder os ikke meget om at efterlade båden for anker en hel dag, og især ikke hvis det blæser lidt rigeligt.

Dyr marinaer i Miami Beach

Marinaerne omkring Miami Beach koster dog en formue at ligge i, så vi ledte efter en marina, der havde bøjer, der lå i læ for sydøstlige vinde, og som lå i nærheden af et biludlejningsfirma.

Det lykkedes os dog ikke at finde et sted, der tikkede begge bokse, så vi måtte gå efter biludlejningen og endte på en bøje, der lå fuldstændig ubeskyttet for vind og bølger lidt syd for Miami.

At båden hopper rundt for en bøje betyder selvfølgelig ikke så meget, når man ikke der, men vi havde ikke helt gennemtænkt situationen, da vi sent lillejuleaften kom tilbage til marinaen med et fyldt bagagerum, som skulle transportereres i vores lille gummibåd (imod vind og bølger!) tilbage til båden, som lå en sømil længere ude.

Gennemblødte varer

Vi fyldte gummibåden og håbede på det bedste, men det endte med, at vi og vores varer var gennemblødte, inden vi nåede båden. På et tidspunkt troede jeg endda, vi skulle kæntre, men det gik heldigvis ikke så vidt.

På båden forsøgte vi at foretage en anelse damage control, (hul på melposer og våde julegaver) inden vi gik omkuld, men da vi vågnede juleaftensmorgen, efter anden nat på en rullende ankerplads, var det lidt småt med det gode julehumør.

Planen var at flytte os fra bøjen, så snart vi var færdige med de andre ærinder, vi havde om morgenen, og derefter finde et sted at ligge for anker, så vi kunne få vores andesteg under lidt roligere forhold.

Men båden var et stort rod – og vi havde to timers sejlads i stik modvind til den nærmeste ankerplads, hvor vi måske/måske ikke kunne være.

100 dollars for en nat

Henrik undersøgte, om de havde plads til os i marinaen, og de havde lige en enkelt plads til en lille båd. Det ville godt nok koste os 100 USD (680 kr.) for vores 30 fods båd for en enkelt nat, men hvis ikke juleaften, hvornår så?

Vi skyndte os ind i marinaen (og ramte broen med stævnen, så den forreste lanterne gik i stykker, men det gav Henrik mulighed for at gå en tur i West Marine og købe mig en ny, som jeg fik i julegave.

Heldige mig!) Heldigvis havde begge vores mødre også sørget for, at vi kunne pakke et par gaver op. Og med andesteg og brunede kartofler på en stille plads i en marina, så blev det alligevel jul på den lille båd!

Rigtig glædelig jul fra Capibara!

Signe

Årets juletræ og julepakker. Det var kun dem hjemmefra, der kom med pænt gavepapir.

Julemiddagen anno 2015: Andesteg med svesker og æbler, tranebærsauce, brunede kartofler og grønkålssalat.

Capibara i marina for første gang siden vi forlod Indiantown Marina. Lidt dyrt, men det redede julen!

Lillejuleaften havde jeg planlagt en mindre julemiddag, men da vi lå og hoppede for vores bøje, droppede vi middagen og gik på burgerbar i stedet!