Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Flyvning er kun i sin vorden og mere træning og teknik vil gøre det endnu hurtigere i al slags vejr, siger Lars Schrøder.

A-Cat: At flyve eller ikke flyve - det er spørgsmålet

Efter weekendens stævne på Schweriner See var svaret - flyv, men kun når vinden er mellem 5 og 8 m/sek., fortæller Lars Schrøder, der blev nummer tre, mens Thomas Paasch tog andenplads.

Af Troels Lykke |

16 både, 7 danske var til stævnet. Efter 1. dagen var der 7 danske blandt de 8 første, fordi tyskerne var nogle kyllinger, der sejlede ind efter 3-4 timers ventetid og afblæst sejlads, fortæller Lars Schrøder fra A-Cat klassen.

Der var to fine sejladser i 5-8 m/s, hvor kun dybt kompliceret og ulogisk baneplan forhindrede 2 danske førstepladser.

2. dag. Mere ventetid, men 3 ok sejladser i 2-4 m/s. Tæt ræs i toppen, tyskerne var bedre lidt  mindre vind og vandt alle sejladser (godt hjulpet af at matematikgeniet Lars heller ikke kunne tælle omgange..).

Danskerne var helt fremme på det teknologisk beat og 5 både kunne flyve. Det virkede når vinden var rigtig.

Thomas og Jørgen trak stabilt fra ned ad bakke og det så fedt ud (de grinede ) Og endnu finere var, at de ikke tabte i let luft.

Der er heller ingen tvivl om at hen ad vejen, vil være flyvning være det hurtigste og skæggeste. Flyvning er kun i sin vorden og mere træning og teknik vil gøre det endnu hurtigere i al slags vejr.

Lokale Guido Schulte vandt i en ikke-flyvende a-cat, efter stabil sejlads i de forskellige vindforhold.

Thomas Paasch blev 2er, med noget flyvning, og Lars Schrøder blev 3 i en almindelig båd. Jørgen Hansen fløj osse, men havde problemer med det finske flag. 6 danske både i top 10.

Se resultatlisten

content-loader
content-loader
content-loader