Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Følg sejladsen live på minbaad.dk og palbyfyncup.dk, hvor minbaad.dk kommenterer i flere timer live fra starten fra fredag formiddag af, med tidligere topsejler Niels Kinch fra Palby Marine.

Palby Fyn Cup: Få respittider i forhold til konkurrenterne

X-40-sejler Henrik Jørgensen og Quantum har igen skabt respittabel, så du ved med hvor mange minutter du skal slå dine konkurrenter. Fredag sejler over 300 både fra Bogense i 5-10 m/sek. fra sydvest.

Af Troels Lykke |

I lighed med tidligere er Quantum klar med såvel taktisk overblik som indblik i respittiderne.

Det taktiske kort bliver udleveret i Bogense til alle deltagerene på et klistermærke til opsætning i cockpittet ved Palby Fyn Cup med mere end 300 tilmeldte.

Hvis man kikker på DMI’s prognose for vejeret under sejladsen så er det vist godt at blækket er vandfast, da prognosen forudsiger regn under sejladsen, men DMI har jo taget fejl før.

3 til 13 m/sek

DMI skriver i dag om vinden i indre danske farvande:

Fredag:
Sydvest og syd, 5 til 10 m/s, i den sydlige del en overgang aftagende til 3 til 8 m/s. Til natten vest, tiltagende til 8 til 13 m/s.

Lørdag:
Sydvest og vest, 8 til 13 m/s.

Tager udgangspunkt i deltagernummer

Respittabellen tager udgangspunkt i deltagernummeret, og giver respittiderne til alle øvrige sejlere under DH.

Kortet indeholder tillige en prognose over strømmen i Svendborgs Sund og Rudkøbingsløbet.

Såfremt deltagene har en smartphone eller PC med, kan tabellen ændre til at vise respittiderne baseret på den sejlede distance. Respittabellen og det taktiske kort kan hentes her: www.quantumsails.dk/node/895 .

Tabellen vil blive opdateret torsdag med den endelige startliste.

Vi ses på havet, skriver Jan Hansen fra Quantum Sails og X-40-sejleren Henrik Jørgensen fra Rungsted.

content-loader
content-loader
content-loader