Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
6. X fra Skæring Skole boltrede sig i Kaløvig. Fotos: Troels Lykke
Sejlklubber
Benjamin Simsek ses her med Finn Beton Jensen.
Sejlklubber
Mette Rostgaard Evald og Thomas Capitani fra Sailing Aarhus.
Sejlklubber
Eleverne var lidt kolde efter badeture, men stemningen var høj.

Sådan scores nye, unge sejlere i Aarhus

800 elever fra skolerne i Aarhus er ude i sejlklubberne over 35 dage i år. Vi mødte elever fra 6. X, kendt rådmand og Sailing Aarhus i Kaløvig til pressedag.

Af Troels Lykke |

Rådmand for Børn og Unge, venstremanden Benyamiin Simsek fra Aarhus Kommune var der, og selvfølgelig hans spindoktor eller journalist om du vil.

- Vil du med på vandet, lød det høfligt fra journalisten. Men jeg skulle ikke nyde noget. Et gigantisk regnvejr trak op.

Men minbaad.dk nåede at møde eleverne og fik også talt med formanden for Sailing Aarhus, Mette Rosgaard Evald fra Sejlklubben Bugten. Hun sejler til dagligt i en Junker 26.

- Projektet hænger fint sammen med den nye skolereform, hvor de unge skal aktiveres. De kommer fra 3. til 9. klasse, jeg synes det er fedt at der kommer 800 elever ud på vandet gennem sejlklubberne (i Kaløvig, Egå, Aarhus Sejlklub, Sejlklubben Bugten og Marselisborg, red.). Elevernes begejstring smitter og vores begejstring smitter eleverne, forklarer Mette Rosgaard Evald om aftalen med Aarhus Kommune, der går via UNO Fritidscenter, Aarhus Kommune Børn og Unge.

Finn Beton: Alle børn i Aarhus skal sejle

Finn Beton Jensen var der også, kulttræneren, der nu også inviteres til fest i Musikhuset, når de royale er i byen.

- Alle børn i Aarhus skal sejle, siger Finn Beton Jensen, der tog sig af rådmanden Benyamin Simsek, da de tog på vandet i en gigantisk regnbyge.

Eleverne får prøvet alt lige fra SUB-board, Optimistjolle, H-båd, Matcher28, Elliott og andet. Det virker som en succes. Eleverne fra 6. X var vildt glade. Men da rådmanden kækt spurgte hvor mange, der skulle prøve sejlads igen, var der kun en elev, der rakte hånden op.

Det blev der grint af i de store PR-show, der har en god sag, nemlig eksponering af sejlsporten.

content-loader
content-loader
content-loader