Venøbos brøl: Er sejlerskolerne gode nok?

Jeg ser hvert år frem til Dansk Sejlunions klubkonference, stedet hvor jeg oplever et drive og en opsparet iderigdom. Det er stedet hvor jeg oplever, at folk lufter deres egen ide til fremme af dansk sejlsport – at man lige lufter, om ens ide kan bære .

På konferencen kan man jo vælge i en bred vifte af tilbud fra unionen, foredrag, workshops mm. Konferencen ligner for mig stedet, hvor unionen prøver at finde den røde tråd i, hvad der rører sig blandt græsrødderne, både ved at lytte til dem der roser, og så dem der har konstruktivt brok.

For mig starter det altid ved ankomsten. Jeg tjekker altid ud om dem, jeg gerne vil have vendt nogle ting med, også kommer denne gang.

Desvære oplever jeg lidt, at det meget er Tordenskjolds soldater, det virker lidt som en unødig bekymring at tænke på om den og den nu er der, og man kan så tænke lidt den vej, at dansk sejlsports Tordenskjold soldater godt nok er vedholdende og lidt seje.

Kigger man på, hvad situationen er i dansk sejlsport for den almindelige sejler, ja, så er de sgu meget seje, og man kan da kun sige tak for det.

Baren fredag aften er vel nok en af de vigtigste lobbyrum der findes for sejlsport.

Jeg sprang over det sidste indlæg i den store sal, kun for at jeg kunne få holdt et møde med dem jeg havde aftaler med (stiftelse af single forening). Vel ankommet i baren kunne jeg tørt konstatere at lobbymøderne allerede var godt i gang – det er lidt sjovt at iagttage, hvem der taler med hvem, og i eget sind tænke lidt over, hvad de har gang i til den nye sæson, hvad nyt har de i støbesken.

Mange, kunne jeg høre, brugte tiden til at skaffe hjælp til kommende arrangementer, så det kan positivt konstateres, at fredagsbaren er ret vigtig for næste års sejlsport- Tror da personligt også, at mange ting bliver til, da stemningen senere bliver lettere og mere munter. Alt ialt, idebaren er supervigtig , måske DS skulle betale et tilskud til øllet ...

Lørdag var der et foredrag om søsikkerhed og de forskellige certifikater og beviser, man kan erhverve i sejlads og speedbåde.

Der var så også et foredrag om RYA-sejlerskolen i England, det startede dog med en et oplæg fra Sten Emborg fra Søsportens Sikkerhedsråd om sikker sejlads, hvordan man i bund og grund skal prøve at bruge sit hoved, rigtigt placeret og ikke under armen.

Debatten drejede hurtigt over i respekten for et speedbådscertifikat og dermed også duelighedsbeviset – der var tydeligvis ikke meget respekt om nogen af dem.

Sten Emborg forklarede, at det sikkert tog fem et halvt minut, at blive eksamineret til speedbådscertifikatet, den praktiske prøve var forsamlingen helt enige om ikke var i orden, ja nærmest latterlig.

Der var mange indlæg om det komiske i, at man med så lidt faktisk har papir på, at man kan sejle en båd der kan gå 30 knob +.

På det tidspunkt var næsten alle enige i, at der skal strammes gevaldigt op på dette område. Ja, nogen gik så vidt som til at sige, at de beviser – som det håndteres nu – er værdiløse. Steen Emborg kom lidt forsigtigt ind på, at ja, der arbejdes for at stramme op på tingene.

Det kan siges at vi kom fra den ene yderlighed til den anden. Det var en superprofessionel mand DS her havde hentet ind for at fortælle, hvordan det også kan gribes an. Hele deres opbygning vidnede om kvalitet og læring, der klædte sejleren på, på alle planer.

Det var blandet med meget praktisk sejlads, og som jeg fattede det, teori lagt ind over.

I britiske RYA kan man virkelig få et skolesejladsforløb, der strækker sig fra, at du starter med at blive bekendt med, at den spidse ende af båden er stævnen, og hvis du går hele vejen i RYA så står du med et Yachtmaster Ocean certifikat. Med andre ord, det ligner en komplet skole.

Det var også interessant at høre, hvordan RYA udvalgte deres instruktører. Her var der virkelig krav og de blev for det meste udvalgt sent i forløbet, hvis man kunne se, at de virkelig kunne formidle et stof og havde kompetancerne i orden Virkelig et godt foredrag og tankevækkende. Mange tak for det DS, det bedste meget længe.

Da foredraget var slut var der ret stille. Det var mere end tydeligt, at kontrasterne var trukket klart op. Selv sad jeg også med tanker om, at vi vist kan gøre det bedre herhjemme.

Herefter sker der så noget meget typisk dansk, og som jeg finder ødelæggende.

Steen Emborg begynder et indlæg om, at vi da og så er meget gode herhjemme, og at vi har nogle gode ting. På tavlen skriver man, at vi da udsteder 7000 spedbådscertefikater, og jeg tror det var 3000 duelighedsbeviser, så vi er bestemt ikke dårlige.

Da der begyndte at blive en stemning af, at vi er gode nok og klapper hinanden på ryggen, må jeg indrømme at jeg tænkte, hvor blev kritikken af fra første oplæg, hvor alle var enige om, at vi er ikke gode nok.

Jeg rakte hånden op, og må konstatere, at man nok havde en mistanke om, at jeg ikke havde ros til forsamlingen, for jeg sad længe og måtte skifte arm et par gange, men fik da tilsidst ordet.

Mit indlæg var tak til DS for dette RYA-indlæg, og at det er noget af det bedste jeg har hørt længe.

Jeg sagde, at det var superpro lavet, det RYA gør, at der var en kvalitet, vi måske skulle prøve at efterligne lidt, kigge på hvad de gør i udvælgelsen af instruktører, at have et ens grundlag for, hvad man lærer i sejlerskolerne, og at det ikke var, hvad den enlige instruktør lige syntes var vigtigt.

At der faktisk er et pensum som man lever op til overalt i sejlerskolerne, mere så kvaliteten er god og ens – jeg tror da stadig på, at der er nogen der gør det godt.

Hvis jeg før havde været i tvivl om, hvem der var repræsentanter for diverse sejlerskoler og lignende, ja, så kan det nok være, at de trådte i karakter her. Hold da op, jeg kom med et indlæg mere der gik på, at vi i Danmark har en tendens til at vælge laveste fællesnævner – sådan at alle kan være med og ingen føler sig udenfor, ja, nogen steder har jeg bemærket, at man kan blive instruktør bare på det grundlag, at man bare rigtig gerne vil være det ...

Vi skal jo alle prøve noget nyt, og jeg tager så Søsportens Steen Emborg og Sten Wintlev fra DS i forsvar. Jeg sad lidt og kiggede på deltagerne i forsamlingen, og lyttede til deres indlæg til debatten.

Jeg fornemmede tydeligt, at det for de to herrer, er en tur op af en stejl bakke, med hensyn til at gøre det bedre i uddannelse for os sejlere.

Mit indtryk er nu, at man skal passe sig alvorligt for at komme med noget, der stiller krav til sejleren, om højere niveau til sikkerhed og sejlerskoler. I samme øjeblik man gør det, så trækker vi sejlere det kort der hedder "det er jo frivilligt arbejde" og så slut med den diskussion.

Man kan ikke lade være med at tænke, at det er ret meget vores egen skyld, at vi har det som vi har det. Jeg oplevede, at man bare krævede nye input fra DS, og at de bare må se at komme med noget, der løser vores problemer, men der var for mig at høre, ikke nogen imødekommenhed fra medlemmmerne.

• Er vores problem, at vi er blevet en kræveklub?
• Er vi kommet dertil, at vi kun vil serviceres, og ikke selv komme med noget, der kunne bidrage til mere sejlads?
• Er det blevet helt forbudt at prøve med kvalitet fremfor laveste fællesnævner? Ja, ja, det er fritid, og vi elsker jo når kvaliteten er der og det er godt.
• Har vi helt glemt at skabe noget holdbart også til fremtiden?

Er i klar over kære sejlervenner, at for at DS skal kunne hjælpe os på vej, må vi blive bedre til at forklare, hvad vi vil, og tale rent ud af posen.

Ja, nogen vil nok kalde det hårde ord, men vi er vist der, hvor vi begynder at tænke mere end to dage eller en sæson frem. Håber med dette, at det kan blive en øjenåbner for en sund debat med konstruktive input .

God weekend

Erik Venøbo