Signe: Til fest i crocs og brun fleece

Denne uge har stået i arbejdets og festens tegn. Marinaen, hvor vi nu har ligget i en uge, har afholdt fire fester i løbet af ugen, som afsluttedes med en ægte amerikansk Thanksgiving middag torsdag eftermiddag med kalkun, kartoffelmos og græskartærte. 

Hver af de fire festligheder er blevet akkompagneret af live-musik, og tre aftenener i denne uge har vi endda været ude at danse! Cruisere er dog ikke natteravne, så festlighederne er meget praktisk startet klokken 17.30, så alle kunne være i seng inden klokken 21, der af cruiserne selv betegnes som Cruiser’s Midnight. Og det var heller ikke alle, der holdt så længe!

Et andet sikkert kendetegn for, at det er cruisere, der holder fest, er deres påklædning. Jeg tror ikke, at man til nogen anden fest ser så mange mænd i crocs! Henrik gik den ene aften til fest i cowboybukser, orange crocs og en rustbrun plys-fleece jakke. 

Det havde han altså ikke fået lov til derhjemme! Vi sad dog til bords med en anden mand med orange crocs, så det var ikke sådan, at han faldt igennem. Og jeg skal heller ikke snakke. 

Jeg var samme aften mødt op i hættetrøje og gummisko, da det var lidt koldt. Til gengæld havde jeg taget mascara på, da jeg tidligere på dagen var blevet spurgt, om jeg arbejdede ved benzintanken på marinaen.  Det gav mig godt nok et stik i hjertet, hvortil Henrik mente, at jeg måske alligevel burde tage min påklædning lidt mere alvorligt!

Et sidste karakteristik træk ved festklædte cruisere er selvfølgelig antallet af Tilley hatte på gæsterne, som især var høj den aften, hvor det regnede en smule. En Tilley hat er vel at betragte som Rolls Roycen af sejler-hatte og er selvfølgelig på Henriks ønskeliste! 

Alle fire fester var meget fornøjelige, selvom jeg ind imellem fik tanken, hvorfor jeg ikke stod med en veninde på en cocktailbar, i stedet for at sidde med Henrik i hans plys-fleece og 50 amerikanske pensionister i crocs og danse til country musik! 

Men samtidig kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke, at vi måske alligevel gør noget rigtigt, når par, der nærmer sig 80 år, træder af deres trawler og ud på dansegulvet til en kinddans med deres partner. Måske holder sejlads og livet på en båd folk unge? Måske er det det gode vejr? Eller måske er det bare fordi, de går tidligt i seng!

Nu er festlighederne i hvert fald forbi, og vi er klar til at tage videre. Da vi satte båden i vandet, sagde vi til hinanden, at hvis vi var effektive, kunne vi have båden klar til at sejle på én eftermiddag, men jeg ved ikke engang, hvordan vi kunne have fået den tanke. 

Det man tænker, der tager en time at lave, tager som regel en dag. Så med erkendelsen af, at vi kunne være her de næste to måneder, hvis båden skulle blive helt klar, så begiver vi os nu alligevel af sted på vinterens første eventyr - om end eventyret starter med kanalsejlads i Florida!

Cruiser-fest i Indiantown med mad, musik og dans. Foto: Signe Storr

Vores første rigtige Thanksgiving middag. Jeg sprang dog Ambrosia’en over denne gang, da det er en ”salat” med skumfiduser i. Primært fordi jeg aldrig forstod, om det var tilbehør eller dessert... Foto: Signe Storr

Thanksgiving middag med bl.a. kalkun, kartoffelmos, søde kartofler, bønner og tranebærgele. Foto: Signe Storr