Gå til hoved-indhold
Der var frisk vind torsdag i Hornbæk til Gold Cup i Drage. Foto: Sam Jedig/artstamp.dkKapsejlads
Der var frisk vind torsdag i Hornbæk til Gold Cup i Drage. Foto: Sam Jedig/artstamp.dk

Høghen forlader førende Drage i Gold Cup

Ved Gold Cup i Hornbæk fører Nicklas Holm med Mathias Thomsen og Jonas Høgh-Christensen før stævne slutter i dag, men uden sidstnævnte. - Jeg skal til bryllup, siger OL-sejleren til minbaad.dk.

Af Troels Lykke |

76 Drager kæmper lige nu ud for Hornbæk. Der har dog gennem ugen kun været gennemført fire sejladser indtil nu og stævnet slutter i dag.

Og det bliver uden Finnjolle-sejleren Jonas Høgh-Christensen, der lige er ankommet fra Rio, hvor han sluttede på en 17. plads, men ved Gold Cup i Drage har han som taktikker vist sit værd for Nicklas Holm.

Holdet er på en førsteplads lige foran Jørgen Schønherr, der vandt sidste sejlads i går, viser resultatlisten.

Det gik dog noget galt i går, da tidligere OL-sejler i Starbåd fra 2004, Nicklas Holm, og mandskab ødelagde deres mast, da agterstaget, i en pause mellem 3. og 4. sejlads, fangede et anker på en tilskuerbåd, men holdet fik lov at låne David Holms båd, som de tog en 25. plads i i 4. sejlads. 

Det blev dog, ifølge Bådmagasinet, omgjort til en 6. plads med godtgørelse fra dommer Christian Lerche.

Høghen flyver til bryllup - Villefrance afløser

Jonas Høgh-Christensen fangede vi her til morgen, før han steg på en flyver.

- Det er gået helt fint, vi er bare tre gamle venner der sejler sammen, vi har hygget os. Og vi har haft god fart, vi har god fart. Jeg tror det bliver René Villefrance, der skal afløse mig, men jeg må smutte nu skal på et fly til Frankrig, da jeg skal til et bryllup, siger den tidligere OL-sølvvinder i Finnjolle.

Kronprinsen er på en 59. plads. Han lagde da også ud med en diskvalifikation. Og ingen sejladser kan trækkes fra i pointene i Gold Cup. 

Fotos: Sam Jedig www.samjedig.dk

David Holm, far til Nicklas Holm, lånte sin båd ud til sin søn i går i 4. sejlads. -Taktikker Bo Selko, VM-sølvvinder i 5.5 meter, ses her til højre. 

Se flere fotos fra Gold Cup af kunster og fotograf Sam Jedig her

content-loader
content-loader
content-loader