Laser 4.7 leverer et rigtigt VM i Kiel med danskere
Seks danske Laser 4.7 sejlere har brugt junior nordisk i Horsens som optakt til Laser 4.7 VM. Et kæmpe stævne med 389 deltagere fra 38 nationer og 5 kontinenter. Så er næsten hele verden med.
Af Troels Lykke |
Vi har ikke umiddelbart nogle medaljeforventninger de unge sejlere er der for at opleve, lære og danne netværk. På stævnets første dag forsvandt vinden under første sejlads samtidig med en stor vinddrejning, fortæller hjæper for danskerne i stævnet Jonas Döpping fra Egå Sejlklub fra VM i Kiel
Han fortæller videre:
Stævneledelsen traf en hurtig beslutning og sendte sejlerne på land. En kontroversiel beslutning men også en beslutning som viste sig at være rigtig.
Ingen sejlads første dag betød 3 sejladser i frisk vind og krabbe søer på anden sejladsdag, hårdt for vores unge sejlere men de klarede det fint og 3 sejlere ligner guldfeltet. Et resultat over forventning.
Lidt mere vind
Nu på stævnets anden sejladsdag har vi lidt mere vind men til gengæld skal sejlerne kun have 2 sejladser. De skal nok komme trætte ind.
Aftenen byder på fællesmiddag for alle sejlere og mon ikke de fleste forældre klogelig holder sig væk. Det gør festen endnu sjovere og de nye kammeratskaber bliver nemmere skabt.
Udover de 389 Laser 4.7 sejlere er U21 Laser Standard og Radial sejlerne også ved at samles i Kiel. De træner op til næste uge hvor deres VM starter.
Der er ganske enkelt noget magisk over Kiel hvor nu 450 Laserjoller nærmest ligner ren rutine.
Stor mediebevågenhed
En anden fornøjelse ved Kiel er den store mediebevågenhed. Live tracking er jo efterhånden en selvfølge men tysk tv er også tilstede med daglige newsflash og i morgen vil der eftersigende blive sendt live fra sejladserne. Dejlig at se sejlsport tiltrækker sig mediebevågenhed.
VM giver også lejlighed til at følge hvad der sker i vores nordiske søsternationer.
Det er her værd at bemærke at Laser 4.7 nu ikke bare er den foretrukne enmandsjolle efter optimisten i Norge, Sverige følger nu også efter ligesom de Finske sejlere nu også til vælger klassen. Der er bare lidt sjovere at måle sig i en klasse som er globalt udbredt.
Fra 12 år
Laserjolle kan sejles af sejlere fra 12 år og opefter. Den store udbredelse hænger blandt andet sammen med at man kan rykke opad med større sejl (Radial og Standard) blot ved at udskifte bundmast og sejl.
Laserjollen er med sin fleksibilitet også unikt som klubjolle da de samme joller kan anvendes som fortsættelse efter optimisten, til den unge talentsejler eller de ældre voksne sejlere.
Danskerne trænes af Mikkel Korsby.