Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
VM slutter på søndag. Foto: Robert Deaves

Finnjolle U23-VM i Kaløvig i denne uge

Tobias Hemdorff, André Højen Christiansen og Jacob Stachelhaus er de tre danske deltagere. 14 nationer er med. Første sejlads tirsdag.

Af Troels Lykke |

Finn Silver Cup – verdenmesterskab for Finnjollesejlere under 23 år – sejles dette år fra Kaløvig Lystbådehavn, nord for Aarhus.

Næsten fyrre sejlere fra fjorten forskellige lande, bl.a. Australien og Argentina, har mødt op i dag og har registreret sig, har fået båden målt op og har været ud at sejle en træningstur på bugten.

Tre af Finnjolle-sejlerne er danske. Desværre har Aarhus-sejler Stig Steinfurth, måttet melde afbud pga. hjernerystelse.

49er-sejler Tobias Hemdorff, og tidligere verdensmester i Europajolle, overtager hans plads ved siden af André Højen Christiansen og Jacob Stachelhaus, de andre to danske deltagere.

To lokale med

Jacob Stachelhaus og Tobias Hemdorff er i øvrigt lokale sejlere, der sejler fra Kaløvig Bådelaug.

I dag mandag den 4. juli finder åbningsceremonien sted kl. 12.30. Samme dag, kl. 15, går starten for en træningsrace.

Tirsdag den 5. juli starter verdensmesterskabet for alvor. Der sejles i alt 13 sejladser og sidste sejlads er lørdag 9. juli, kl. 11. Følg med her

Måling i Kaløvig i går. Foto: Robert Deaves

content-loader
content-loader
content-loader