Gå til hoved-indhold
Michael Hansen sejler og er højt flyvendeKapsejlads
Michael Hansen deltog i OL i Rio. Foto: Dansk Sejlunion

Udlån af Laserjoller skaber succes

Laser-klubben har lånt to joller ud i det seneste år. - Vi har mange begejstrede børn og unge til disse typer joller, fortæller Per Hovmark fra Thisted Sejlklub, der tog imod tilbud.

Af Troels Lykke |

Laser Association Denmark (LAD), som er klasseorganisation for lasersejlere i Danmark har gennem det sidste år haft to laserjoller i udlån til sejlklubber, der har haft et ønske om at lade deres medlemmer afprøve denne jolletype.

Fortæller Jane Walsøe fra LAD bestyrelsen i en pressemeddelelse.

Laserjolle udlån en succes!

Jollerne har i 2016 været i Thurø Sejlklub, Frederiksværk Sejlklub, Thisted Sejlklub og Fredericia Sejlklub,

På baggrund af tilbagemeldingerne fra de fire klubber, der har haft lånt joller, må projektet betegnes som en succes.

Per Hovmark fra Thisted Sejlklub udtaler ved evalueringen af projektet følgende:

”Vi mangler flere tilbud til vores større børn og unge og har p.t. ingen joller til denne aldersklasse i klubben. At kunne låne en Laser jolle med forskellige rigge i et ½ år har givet os mulighed for at prøve det af ,og de unge mennesker var begejstrede for den.

Jollen har været ud på vandet 2 gange i de fleste uger, og laserjollen er bestemt en af de muligheder, som vi overvejer i klubben.”

LADs laserjoller, pt. 2 - men flere er undervejs - udlånes til klubber, der ønsker at opbygge et laserfelt i deres sejlklub eller mangler et tilbud til større sejlere og undersøger mulighederne. 

Formålet med LADs lånejoller er at fremme interessen for lasersejlads i Danmark og derigennem at få flere til at sejle jolle efter optimisten eller andre junior joller.

Laserjollen leverer med flotte resultater

Laserjollen er en olympisk bådklasse, hvor Danmark i Rio 2016 leverede flotte resultater – Bronze til Anne Marie Rindom i Laser radial og flot placering som nummer 25 ud af 46 til Michael Hansen i Laser standard. 

Jollen er attraktiv for mange unge jollesejlere, der står for at skulle lave skiftet fra f.eks. Optimistjollen eller Zoom8. Den har unikke muligheder, idet man ved masteskift kan tilpasse sejlstørrelsen og dermed give mulighed for at selv helt unge sejlere kan sejle jollen.

LADs joller bliver udlånt uden omkostninger til sejlklubber, der ikke selv har laserklubjoller. Udlejningsperioden har i 2016 været et ½ år. Baseret på de tilbagemeldinger fra klubberne evaluerer LAD´s bestyrelse i øjeblikket, hvad der kan forbedres til næste år.

Vokseværk fra Optimisten

Michael Faubel, formand for LAD´s bestyrelse siger:

”Vi kan se, at der er et behov i klubberne for at finde et godt tilbud til sejlere, der er vokset fra Optimisten. Der mangler dog ofte en mulighed og erfaring i klubberne at kunne omsætte tanken til handling og et godt resultat.

Laserjollen er sammenlignet med andre jolletyper både billig og robust og derfor oplagt som klubjolle. Vi håber, at LAD´s tilbud gøre det nemmere for klubberne at træffe et valg, og vi støtter dem gerne efterfølgende at finde den rigtige løsning.”

For at nå ud til så mange klubber som muligt er LAD ved at kortlægge de sejlklubber i Danmark, der har laserklubjoller pt., og de, der ikke har.

LAD håber, at flere sejlklubberne vil tage tilbuddet til sig – og evt. kombinere det med at lave et træningslejr i udlånsperioden, hvor andre lasersejlere deltager  - og gerne erfaringsudveksler med nye sejlere. 

Læs mere: www.lasersailing.dk/index.php/om-lad/udlaan-af-laserjolle.html 

Børn og unge er begejstret for laserjoller. 

content-loader
content-loader
content-loader