Signe på Cuba: Dyr Lada-taxi og billig rom

Når cruisere sejler til Cuba, så ender de fleste i Marina Hemmingway. Marinaen er i sin egenskab af at ligge tæt på Havana (ca. 15 km vest for hovedstaden) den mest populære marina på Cuba, da man ikke kan ligge i selve Havana - hverken i en marina eller for anker. 

Samtidig er Cubas nordlige kyst omkring Havana ikke særlig spændende og med få steder, hvor du både kan og må ligge for anker. Cubas sydkyst skulle dog byde på masser af små øer, flotte sandstrande og krystalklart vand, men det må vi have til gode til en anden gang. 

Desuden skal man principielt ind- og udklarere hver gang, man flytter sig, og man skal forinden søge om tilladelse til at besøge de steder, man ønsker, hvilket kan tage et par dage – og tilladelsen bliver ikke nødvendigvis givet.

Vi besluttede os derfor ret hurtigt for at droppe alt besværet  i en erkendelse af, at Havana trods alt også var det, vi primært var kommet for at se. 

Og Havana skuffede ikke. Selvom cubanerne ikke har haft mange penge til at vedligeholde deres hovedstad, så fremstår byen stadig grandios. I de seneste år, både efter Havanas gamle bydel er kommet på UNESCOS World Heritage liste, og cubanerne har fået mulighed for at eje deres egne boliger, er mange af de gamle bygninger blevet restaureret. 

Sammenlignet med de øvrige caribiske lande er Cuba desuden et meget sikkert sted at opholde sig, og det har givet Henrik og mig mulighed for at være lidt mere udforskende og eventyrlystne, end vi normalt kan finde ud af at være. Vi fandt endda ud af at bevæge os uden for Havanas turist-spots!

Vi er dog blevet overraskede over, hvor forholdsvis dyrt det er at være turist i Cuba. Cubanerne har to sideløbne møntsorter: deres nationale pesos, som cubanerne primært bruger, og convertible pesos, som turisterne bruger. 

Turistpriserne er ofte høje – omtrent omkring danske priser – og det er selvom, du kører taxi i en gammel Lada, der er ved at falde fra hinanden! Men det er selvfølgelig en måde for cubanerne at få attraktiv udenlandsk valuta til at handle med. 

Det eneste, der er billigt, er deres rom, men da kan du til gengæld også få en liter Havana Rom til 60 kr. Og vi har selvfølgelig også kastet os over deres verdensberømte cigarer, selvom jeg som aldrig-ryger primært bliver smådårlig af at ryge en cigar. Til gengæld siger jeg ikke nej til hverken en daiquiri, en mojito eller en Cuba Libre! 

Cuba har været et rigtig spændende besøg, selvom man også står tilbage med mange spørgsmål om det cubanske styre og cubanernes levevis, der selvsagt er påvirket af den amerikanske embargo, som nu har været i effekt i mere end 50 år. 

En cubaner, vi talte med, mente dog, at situationen vil se væsentlig anderledes ud om bare 2-3 år. Måske fordi chefen er 90 år og meget syg, og både den nuværende El Presidente og de politiske efterkommerne er mere åbne over for omverdenen. Men det er også en situation, cubanerne er bekymrede for. 

Kommer de da bare til at arbejde for amerikanerne? I Marina Hemmingway valfarter amerikanske sejlere til Cuba, da de vil se det forbudte land, (der ikke er så forbudt mere), inden USA, som de selv udtrykker det, vil ødelægge Cuba. Man kan håbe, at det ikke kommer så vidt! 

Efter knap 14 dage i Marina Hemmingway går turen nu tilbage til Miami, da vi har begået cruisernes fejl nummer 1: At lave en aftale! Vi har cruising-venner, der siger, at de kan aftale tid eller sted, men ikke begge dele. 

Men det har vi ikke desto mindre gjort, så nu må vi sejle en beskeden omvej på 300 sømil. Om ikke andet giver det os mulighed for at proviantere til forårsmånederne på Bahamas. Man kan trods alt ikke leve alene af cigarer og rom!

Signe

100 sømil fra USA findes Cuba.