Gå til hoved-indhold
Hugo Boss er i front i Vendee Globe. Foto: Jean Marie Liot/Vendee  GlobeKapsejlads
Hugo Boss er i front i Vendee Globe. Foto: Jean Marie Liot/Vendee Globe

Masteknækkeren i front i Vendeé Globe

Den (over)modige brite Alex Thomsen fra Hugo Boss er i front efter hård nat i Biscayen. De fire førende IMOCA 60ere er med foils. På 5. plads, 16 sømil efter, ligger Vincent Riu PRB uden foils.

Af Troels Lykke |

Alex Thomsen i den moderigtige sorte Hugo Boss-båd er i front, viser resultatlisten lige nu.

Javel, han mangler stadig 24.133 sømil. Farten er 16 knob og der sejles ved Cap Finistere, viser tracking

Vores ekspert her på minbaad.dk, Morten Brandt, mener at han næppe fuldføre, da han plejer at knække masten eller andre ting. Han har ry for ikke at kunne slippe speederen, når det stormer.

2,3 sømil efter er Jean Pierre Dick i båden St. Michel Virbac. Helt tilbage er Didac Costa i Ocean Planet, der er 318 sømil efter.

Sover højst i fem minutter

Ifølge sejleren Kito de Pavant, der er på en 15. plads, har det været en hård nat med vind, der er gået fra 10 til 30 knob. Samtidig måtte han kæmpe med et forsejl, der rullede sig selv ud i toppen.

- Man har kun kunne sove fem minutter ad gangen på grund af mange sejlskift, siger Kito de Pavant.

I Les Sable d’Olonne vinkede Alex Thomsen farvel.

40.000 kilometer alene. Vinderen modtager 160.000 euro, svarende til 1,2 mio. kroner. Der er pengepræmier for 600.000 euro til de ti første. En IMOCA 60 koster da også cirka 7.5 mio. kr.

content-loader
content-loader
content-loader