Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kito de Pavant får bølger ind over Made in Midi. Foto: Pavant

Vendee Globe: Spændingen er yderligere steget

For sejladsens skyld er det en optimal start, der fortsat blot opbygger suspence. Drømme-scenariet er, at nogle af non-foilerne lister afsted og slippe gennem dull drums først, skriver Brandt.

 

Af Morten Brandt, shorthand.dk |

Så kom bådene fra start og stort set alt er gået godt og som forventet.

Den øjeblikkelige situation tirsdag formiddag er, at vinden er droppet en smule, det samme er søen, mens bådene har lagt den krævende eksklusionszone ved Cap Finistere bag sig – det krævende var af taktisk karakter:

Skipperne skulle vælge om de ville gå uden om eller inden om zonen, og naturligvis krævende fordi det spanske nordvest-hjørne er et barskt sted med masser af strøm, sø, erhvervstrafik samt den trafik de nu 28 skippere genererer.

Spanier stadig i havn

Den 29. skipper spanske Didac Costa i båden One Planet, One Ocean, ligger forsat i Les Sables d’Olonne. Han vendte tilbage til havnen kort efter starten, da han havde vand i båden og elektronikken svigtede.

Det viste sig, at vandet kom fra en slange, der var hoppet af vandballastsystemet, og at elektronikken stod af pga. vandet fra tanken. Skaden var ikke så alvorlig som først frygtet og Costa regner med at starte igen onsdag morgen.

Ved vi mere nu?

Er vi så blevet klogere – ja, lidt klogere.

Det store spørgsmål var og er fortsat, hvor meget hurtigere de 7 foilbåde er i forhold til de konventionelle både.

Det korte svar er, at de ér hurtigere.

Det mere nuancerede svar er, at de er hurtigere, når vinkler og vindstyrke er rigtig. Derudover kræver de nye både de rigtige vinkler og vindstyrke en god skipper, for bådene gør det langt fra af sig selv.

Det så vi, da Armel Le Cleac’H i Banque Populaire VIII, Alex Thomson i Hugo Boss og Jean Pierre Dick i StMichel Virpac dominerede løbets 2 første døgn, mens de øvrige foilere Edmond de Rothschild, No Way Back, Safran samt Maitre Coq, der er en ombygget 2012 IMOCA alle performede mere moderat.

Og faktisk har Yann Elies i Queguiner og Vincent Riou i PRB begge i non-foilere, været ligeså toneangivende som Alex og Armel, når vinden droppede bare en anelse.

Foil vs. Non-foil uafgjort 6-4

Lige nu er nr. 4 PRB, nr. 6 Queguier, nr. 7 SMA og nr. 10 Initiatives Coeur non-foilere. Dermed står den 6 foilere og 4 non-foilere i top 10.

De 5 forreste både ligger inden for 25 sømil, mens nr. 10 er godt 50 sømil efter den førende båd – der er med andre ord fortsat samling.

Alex T er tændt

Vi har også set, at Alex Thomson i den grad er tændt. Han lavede en forsigtig start og undgik kollisioner.

Til gengæld lavede han som en af kun to både i fleeten en bomning ind under den portugisiske kyst og kommer i dag ud med mere fart og bedre vinkel.

Han er gået fra 7. pladsen i går aftens til pt. nr. 2. Han vil tage føringen i løbet af dagen. Det er en marginal gevinst han har fået, men han sender et klart signal til franskmændene om, at han selv og båden mener det alvorligt.

Alex Thomson er med for at vinde og han har båden til det.

For sejladsens skyld er det en optimal start, der fortsat blot opbygger suspence. Vindprognoserne ser ud til, at bådene vil forblive nogenlunde samlet.

Mit drømme-scenariet er, at nogle af non-foilerne lister afsted og slippe gennem dull drums først, hvorefter det bliver catch up i Sydhavet. Her får vi så at se om foil-bådene kan blive på ”benene”, når den går ud over 10-15 høje bølger med hastigheder på 30-40 knob.

Den tid den glæde! 

Vincent Riou er på er førende båd uden foils. Han er lige nu på en 5. plads. Se stilling lige nu - se den førende Banque Poulaire foile før sejladsen startede:

 

content-loader
content-loader
content-loader