Gå til hoved-indhold
Udstyr
Her ses en Finn, Laser og 49er med GP Covers på.

GP Covers leverer presenninger til OL-landsholdet

Oluf Grønkjær har haft travlt de sidste par uger efter han har leveret seks presenninger til OL-holdet med dannebrogslogo.

Af Troels Lykke |

Når OL-sejlerne skal finde deres både på havnen i Rio, så bliver det let, for der er plantet et dansk flag på deres presenninger.

Efter at Peter Hansen, 49erFX-landstræner, bestilte to presenninger kom der skred i tingene.

- Jeg foreslog Peter at alle joller fra Danmark skulle have et cover, det ville være en sjov ide, men også praktisk for sejlerne og derefter blev der bestilt til alle seks joller, siger Oluf Grønkjær, der ejer GP Covers i Skødstrup, nord for Aarhus.

Der er leveret til to 49ere, to Laser-joller, en Finnjolle og en Nacra 17.

Let Airtex

Materialet er i Airtex.

- Det er let og fylder ikke noget når det er pakket sammen, det beskytter især mod solen, men også regn og snavs selvfølgelig. Drage- og H-båds-sejlere bruger det også, når de står på land. For mig er det en ære og prestige i at levere mine produkter til OL-landsholdet, siger Oluf Grønkjær fra GP Covers.

Vi møder ham i dag på Aarhus Lystbådehavn, hvor OL-sejlere i 49er pakker grej til OL.

Og her leverer Oluf også en speciel pose til sejlernes master, som de skal have med i flyet fra på fredag, hvor 49er-sejlerne Jena og Katja samt Jonas og CP flyver til Rio for at træne.

Fra venstre ses Jena Mai-Hansen, Peter Hansen, Katja Salskov-Iversen og Oluf Grønkjær. Der pakkes lige nu både på Aarhus Lystbådehavn. Foto: Troels Lykke

content-loader
content-loader
content-loader