Radichs irriterende 4. plads i Rolex-land

Den årligt tilbagevendende begivenhed Maxi Yacht Cup sponsoret af Rolex, er sæsonens højdepunkt i Middelhavet for kapsejladsbåde over 60 fod, skriver Radich på sin blog

Egentlig ligger grænsen for deltagelse ved en overaltlængde på minimum 80 fod, da det er IMAs (International Maxi Association) definition på en Maxi Yacht.

Men igennem tiderne er yderligere 2 kategorier blevet indført, nemlig Mini Maxi på 60-79 fod og Super Maxi for både (eller rettere yachts) over 100 fod.

Alle 3 kategorier har derefter mulighed for at blive underopdelt i enten “cruiser/racer” og “racer”.

I praksis er det endnu ingen deciderede Racer både i super-maxi klassen, men en ny gruppe af både i intervallet 112-118 fod har i 2014 og 2015 vist at skille sig markant ud, med meget begrænset interiør, lav vægt med skrog og mast(er) i kulfiber, masser af sejl og stort fartpotentiale.

Og så er det Wally klassen. Den er både fra producenten Wally, der egenligt er et project management kontor, som hyrer eksterne designere og får bygget på forskellige værfter.

Omdrejningspunktet er regel-sættet “Wally-rules” som definere en række minimumskrav til båden på en masse punkter. Og ikke mindst den licens der skal betales, for at få lov at kalde sin båd en “Wally”.

Med Y3K har jeg været i Sardinien som taktiker, for at dyste blandt Wally’erne, hvor det i år er hele 13 både på startlinien, der alle i vidt omfang har omfavnet kapsejlads aspektet i en klasse, som oprindeligt blev født som “fast racer/cruisers”.

Vi havde en lidt sløj begyndelse på stævnet, med placeringerne 10 og 8 i førstedagens op-ned sejladser. Vi haltede simpelt en lille smule på både fart og sikkerhed i manøvrer – og det bliver betalt ved kasse 1 med dårlige resultater.

Ugen var generelt domineret af vejrlige udfordringer med først for meget vind, og efterfølgende meget alvorligt søgang, altså lidt barske forhold. Normalt noget der passer vores 64 tons “dame” ganske godt, da vi er klassens næsttungeste, når man ser på forholdet vægt/sejlareal.

Ud af de første 5 planlagte sejladsdage, blev der derfor kun sejlet på 3 af dem, men senere på ugen fik vi lokket lykkens smilende ansigt over i vores retning, og scorede en 1 og 6 plads på fredagens 2 distance sejladser.

Sammen med torsdagens 2. plads lå vi før sidstedagen nr 5, med 1 point til 3. pladsen og 4 point til 6. pladsen. 

Lørdag bød på yderligere 2 op-ned baner, men desværre havde vejrudsigten kun ganske let vind på menuen, hvilket ikke lige er vores yndlingsret. Så det var op på alle barrikader og kæmpe for hver cm, for at holde vores position i stævnet.

I første sejlads, 6. sejlads i serien, havde vi en godt styr på banen og den ret ustabile vind, og fik scoret os en 4. plads. Tjek!

7. og sidste sejlads byggede vi videre på de gode takter, og var ved sidste topmærke runding på en 3. plads efter på præmietid, kun 1 sek fra 2. pladsen, som i den samlede stilling ville rykke os helt op på en samlet 2. plads i stævnet.

Desværre havde fyldte vinden ind bagfra, så de mindre både fik tiltagende vind på sidste lænser, netop som vi gik i mål.

Vi tabte i stedet hele 55 sek på lænseren, og blev noteret for en 5. plads i sejladsen. Samlet endte endte vi på 26 point, hvilket rakte til en samle 4. plads, 1 point fra podiet, og 3 point fra 2. pladsen.

Altså et godt come-back fra en tung begyndelse på ugen, men grådig efter podiet…

Jesper Radich