Gå til hoved-indhold
Anders Bertelsen fra Aarhus Sejlklub førte efter lørdagens sejladser, men rykkede to pladser ned da stævnet var slut. Foto: Sune HinzKapsejlads
Anders Bertelsen fra Aarhus Sejlklub førte efter lørdagens sejladser, men rykkede to pladser ned da stævnet var slut. Foto: Sune Hinz

H-båd: Høj Jensen vinder i Faaborg i tæt opgør

Sejlmager Claus Høj Jensen vandt også VM-udtagelsen til Speed Cup i Fåborg Sejlklub. Poul Jensen fra Thisted Sejlklub slutter to point efter, mens Anders Bertelsen fra Aarhus tog 3. plads.

Af Ricky Hansen |

Anders Bertelsen fra Århus Sejlklub havde indtaget 1. pladsen efter lørdagens sejladser i Faaborg, men måtte i den lidt friskere vind søndag acceptere, at det endte med en 3. plads i stævnet efter Høj Jensen og Jensen, viser resultatlisten

Søren Nielsen, Stævneleder af Speed Cup i Fåborg Sejlklub:

”Vi lagde ud med 5 sejladser på Faaborg Fjord lørdag i let og til tider ret springende vind. En stor udfordring for baneleder Henning Sørensen og hans team. Men skam også for sejlerne. Efter lørdagens sejladser, lå Anders Bertelsen i DEN-586 1'er med lokale Stig Lassen som gæstegast, men skarpt forfulgt af Ole Engblom i DEN-420 og Claus Høj Jensen i DEN-597.

Søndag blev det til 4 spændende og meget tætte sejladser i 5-8 m/s. Det blev en rigtig god dag for Poul Jensen i DEN-535 da han nøjedes med at lave 7 point i søndagens 4 sejladser, hvilket fik ham op på den samlede andenplads foran Anders Bertelsen i DEN-586. Claus Høj Jensen leverede også varen og blev vinder af Speed-Cup'16”

Henrik Toft formand for H-båds klubben udtrykte stor tilfredshed med, at Fåborg Sejlklub virkelig gav sejlerne noget for pengene. Hele 9 sejladser blev høvlet igennem, så sejlerne var lidt matte i støvlerne lørdag aften.

Ham der Claus Høj Jensen

På listen over stævnesejre og overskrifter ser det ud som, at H-båds holdet fra Roskilde Fjord er urørlige. Men dykker man ned i resultaterne på de enkelte sejladser i netop afholdte Speed Cup stævne, så har Claus Høj Jensen kun 2 sejre ud af 9 sejladser. Hans fratrækker er en 9 plads.

Bemærk også, at Høj Jensen teamet lørdag aften lå som nummer 3 og i forrige stævne i Amtoft lå de heller ikke først lørdag aften, men alligevel formår de at klemme sig foran med et enkelt eller to point hver gang.

Det er klassebåds sejlads af ypperste karakter, når konkurrenterne ligger så tæt pointmæssigt og også på banen viser at feltet ligger ekstrem tæt fra første båd går i mål til sidste båd er over linjen.

H-båds klassen www.h-boat.dk

Foto: Sune Hinz

content-loader
content-loader
content-loader