Førstedagens store følelser
Sailing World U19 VM i Auckland blev skudt i gang i dag og 9 danske sejlere var i konkurrence i 6 discipliner, forklarer talentchef Jan Christiansen fra Auckland på Dansk Sejlunions facebookside.
Forholdene var fantastiske med sol og vind i smukke omgivelser og set med danske øjne, så var sejladserne ganske flotte. Følelserne kom dog for alvor frem i folk da vi på land blev trukket ind i ikke mere end fire protester.
Patrick Døpping leverede dagens bedste danske serie med 2-1 i Laser Radial. Men det var ikke godt nok for Patrick, som ønskede at udnytte alle dagens muligheder.
Derfor, da han i starten af første sejlads havde haft en situation med den australske konkurrent, så var han stålsat på at lægge en protest.
Og det betalte sig. Trods manglende vidner, så lykkedes det Patrick at vinde protesten mod en hårdt kæmpende aussie. Dermed ændredes Patricks score til serien 1-1, viser resultatlisten
Utilsigtet tilnærmelse til trænerbåden
På land kom de danske sejlere dryppende ind, efterhånden som sejladserne sluttede. Og med dem kom også de resterende protester, hvor 29´er sejlerne Marcus Piron Kirketerp og Sebastian Wright Olsen var næst i rækken.
Besætningen havde brudt sig imod en regel om ikke at nærme sig trænerbåden med mere en to meter. Marcus havde mistet kontrollen og var kæntret ned over et vindror med skade til følge. Og det blev de straffet for på deres score. De er på 11. plads.
At træde på dem der ligger ned
Værst gik det dog ud over vores danske Nacra 15 med Anna Munch og Jakob Precht Jensen. De var suverænt sejlende på vandet med sejr i både første og anden sejlads. Som Anna bagefter udtrykte det; "De som kunne sejle, de sejlede langsomt. Og de som sejlede hurtigt, de kunne ikke sejle."
Også tredje sejlads førte besætningen op ad første kryds, men her begyndte problemerne så.
Da C-foilen blev skubbet ned, så gled den helt igennem kisten og næsten nedenud af skroget. Og da reglerne foreskriver, at man skal undgå unødvendig skade på grejet (supplied equipment), så valgte besætningen øjeblikkeligt at udgå.
På land var vi klar over, at det ville være svært at opnå en godtgørelse for en udgået på grund af supplied equipment. Men da foilen var blevet repareret dagen før af supplieren og da det var tydligt, at reparationen ikke var stærk nok, så valgte vi at formulere en ansøgning om godtgørelse for ”insufficient repair”.
Resultatet af høringerne i denne sag var det næsten forventede ”nej”. Men at besætningen nåede langt i processen, var tydeligt af juryens afsluttende tekster og det faktum at protesten blev behandlet to gange.
Én skade kommer sjældent alene
Alt imens Jakob håndterede forhandlingerne om godtgørelse, så kom det frem at race commite ville protestere de første 13 både i anden sejlads på grund af forkert baneomsejling.
Det viste sig, at der signaleret baneændring til andet kryds. Det havde Anna og Jakob godt nok registreret, men besætningen – og de næste 12 af de 20 efterfølgere, fandt aldrig et nyt topmærke som skulle være pink, hvorfor de rundede det som de mente, var det rigtige mærke.
En sådan protest er svær at vinde. De forenede kræfter af sejlere og trænere fra de 13 teams arbejdede hårdt på at løse opgaven og igen, så blev arbejdet gjort godt, men ikke med det nødvendige gennembrud overfor modstanderen.
For den danske Nacra 15, der var dagens suverænt bedst sejlende båd på vandet, blev det derfor til en næsten ubærligt trist dag med en sejr og to af de tunge bogstavkoder. De er nu på 14. plads.
Give op?
Nogen vil måske strække våben efter sådan et par øretæver. Men uden at tænke særligt på mulighederne for sejr så kommer man jo som den evige optimist og i disse inspirerende newzealandske omgivelser til at tænke på afslutningen af det sidste Americas Cup.
Hvem var det lige der løb af med sejren her? Og hvordan var det lige at scoren så ud halvvejs?
Her til aften samledes vi kort til et fælles møde. Og nej, der er ikke nogen som giver sig her. Vi er alle klar til kamp i morgen.
Kapsejlads
