Gå til hoved-indhold
Ægteparret har betalt 3.000 kroner for deres fadølsanlæg, som er på deres Swede 38. Foto: Troels LykkeUdstyr
Ægteparret har betalt 3.000 kroner for deres fadølsanlæg, som er på deres Swede 38. Foto: Troels Lykke

Få fadølsanlæg på båden

Det har Jan og Ida Stentoft stor glæde af. Vi mødte dem i Lundeborg på deres Swede 38. Ægteparret monterer fadølsanlægget i hver havn de sejler til.

Af Troels Lykke |

Dansk sommer er ikke så fantastisk for tiden. Der er regnbyger, det blæser og mange sejlere bliver inde i havnene.

Sådan er det også med Jan og Ida Stentoft, der normalt ligger i Udbyhøj Lystbådehavn, der ligger ved indsejlingen til Randers Fjord. De to har måtte afkorte en tur sydpå i år.

Minbaad.dk mødte dem i Lundeborg, hvor humøret imidlertid var højt, ikke mindst fordi de havde et ølanker om bord. De var nu pinlige ædru, da vi mødte dem.

- Vi nyder et velskænket glas øl og det er let at sætte op, siger Jan Stentoft, der fortæller at han har betalt 3.000 kroner for ølankeret med diverse tilbehør.

- Det er ikke så dyrt, siger han og fortæller samtidig at hans Swede 38 er til salg for 200.000 kroner, da han er ved at bygge en ny Drabant 38, efter han har lejet en form til bådtypen.

Vejret skulle i øvrigt blive bedre i næste uge. Fra tirsdag og især onsdag kommer solen frem.

Man kan få mange venner, hvis man sætter et ølanlæg om bord.

Hygge i Lundeborg. - Båden er en forstørret Aphrodite 101, siger Jan Stentoft, der nu har båden til salg for 200.000 kr.

content-loader
content-loader
content-loader