Fantastisk bronze til Jena og Katja
Dansk bronze i 49erFX, efter tæt kamp med Spanien. - Vi er glade stolte, og lidt skuffet, siger Katja Salskov-Iversen og Jena Mai Hansen. Warrer og CP blev nr. 4 samlet.
Dansk bronze i 49erFX. Nu to bronzemedaljer til Danmark i Rio.
Helt fantastisk, men det var tættere på en 4. plads end på guld og sølv i 49erFX.
Ikke mindst efter en ikke-optimal start, hvor danskerne ikke var fremme i starten som Brasilien og New Zealand. Danskerne kunne ikke holde deres spor, viser tv-billeder og gps-tracking.
Det blev derfor en yderst presset sejlads, hvor Spanien rundede fire sekunder efter Danmark ved topmærket, og også på et tidspunkt var foran danskerne på et senere opkryds.
Men den 28-årige rorsmand Jena Mai Hansen og 22-årige gast Katja Salskov Iversen, der blev set sejlende matchrace på Spanien og kunne holde dem bag sig med 37 sekunder i mål og kun 14 sekunder efter brasilianerne, der straks hoppede i vandet, så deres båd væltede.
Danskerne hoppede ikke på båden eller i vandet efter målgang og så ikke helt tilfredse ud med bronzemedaljen, men på land storsmilte de to sejlere og masser af omfavnelser til venner, der svingede med Dannebrog. Skuffelsen var næsten væk, for de to europamestre, der havde håbet så inderligt på guld.
- Vi er glade, stolte og lidt skuffet, siger Jena Mai Hansen og smiler, men behersket. Gasten supplerer overfor et talstærkt pressekorps.
Blandet humør
- Humøret er så blandet, for vi kunne vinde, vi har været i træningsgruppe med dem der vinder gulld og sølv, men jeg tror at vi er glade i morgen, vi ved godt at vi skal glæde os nu. Og jeg har sgu lidt ondt af spanierne, der sluttede på fjerdepladsen. Nu ser jeg frem til festen på det danske meeting point, siger Katja Salskov-Iversen.
Om sejladsen forklarer rorsmanden om starten til minbaad.dk.
- Vi blev suget op under dommerbåden og måtte tage en ekstra turrundt, men synes vi kom ok afsted, men kort tid efter får vi ikke vendt på det mest optimale tidspunkt, siger Jena Mai Hansen.
Katja og Jena blev kaldt til dopingkontrol efter finalen, vi venter på dem her i mediecenteret kl. 23.39. Foto: Troels Lykke
- Vi har nærmest aftalt, at vi ikke skal sejle i det næste halve år, svarede Katja Salskov-Iversen til Politiken. - Jeg skal i gang med mit studie på DTU i København, og så skal vi se mere til vores familier. Og når det halve år er gået, så holder vi et møde om fremtiden, siger Katja Salskov-Iversen.
Følg minbaad.dks kommentar her: www.facebook.com/minbaad.dk/
Følg sejladserne via 2D eller 3D-tracking