Gå til hoved-indhold
Det nye display kommer på markedet i september 2016. Foto: PR-fotoUdstyr
Det nye display kommer på markedet i september 2016. Foto: PR-foto

Alt-i-et display fra B&G udnytter sollyset

Med reflekteret sollys leveres et tydeligt skærmbillede på det nye multifunktionsdisplay. Opdateret 31.8 med pris.

Af Sara Sulkjær |

B&G, førende producent af sejlerinstrumenter og navigationssystemer, lancerer det nye Triton2 multifunktionsdisplay og Triton2 Pilot System betjeningsenhed i september måned. 

Oversigt over nøgledata

Det nye Triton2 instrument sikrer sejlere et skarpt display og tydelig oversigt over nøgledata som vind, hastighed, dybde, AIS samt B&G’s sejlfunktioner som SailSteer og Laylines. Triton2 instrumentet kan også kombineres med et pilotsystem samt betjeningsenhed og derved danne en autopilot til sejlbåde.  

Den transflektive LCD-teknologi udnytter reflekteret sollys til at levere et tydeligt og skarpt skærmbillede i dagslys. Strømforbruget er mindre end andre displays, som udelukkende bruger LED baggrundsbelysning. 

Triton2 har også højteffektiv LED baggrundsbelysning, så den fungerer fremragende både dag og nat. Display’ets LCD panel og det anti-reflektive displayvindue er limet sammen ved hjælp af “optical bonding” teknologi, som gør, at risikoen for kondens og dug er fuldstændig elimineret.

Kan betjenes med handsker

- Siden B&G’s Triton produktserie kom på markedet i 2012, blev den meget hurtigt et ‘must have’ instrument for sejlere verden rundt, siger Leif Ottosson, CEO i Navico, i en pressemeddelelse og tilføjer: 

- Triton2 har et skarpere billede, er kun 8 mm tyndt og endnu nemmere at betjene samtidig med, at det indeholder vore specielle B&G sejlfunktioner. 

Multi-funktions instrumentet kan konfigureres, så det kan vise flere ‘sider’ af information som bådhastighed, dybde, kurs, vindhastighed og -retning samt AIS-data. Brugeren kan hurtigt skifte mellem de forskellige sider via store silikonetaster, som gør, at Triton2 kan betjenes med våde hænder eller handsker under alle vejrforhold. Triton2 er vandtæt i henhold til IPX7.

Tilpas til din båd 

Samtidig kan Triton2 frontmonteres, så det ikke er nødvendigt at få adgang til bagsiden af instrumentpanelet for at installere displayet. Installationen forenkles yderligere af NMEA 2000® forbindelse via et kombineret strøm- og datakabel. 

Med det intuitive menusystem kan du tilpasse de enkelte sider til enhver sejlbåd og individuelle instrumentdata. Triton2 er kompatibel med flere forskellige instrumenter, sensorer og andre NMEA 2000® datakilder. 

Triton2 lanceres sammen med en ny pilot betjeningsenhed, som er kompatibel med flere forskellige B&G autopilotcomputere. Betjeningsenheden er en komplet autopilot kontrolenhed, som giver adgang til Intelligent Sail Steering-funktioner med reference til kompas- og vindretning, Smart Manoeuvre samt integration med kortplotter med waypoint og rutefunktioner.

31.8: Minbaad har netop fået oplyst, at prisen for Triton2 kommer til at lyde på 4459 kr.

content-loader
content-loader
content-loader