Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Jesper Bank skal atter forsøge at skaffe medaljer til Danmark. Det er nu lykkedes to gange som konsulent for sejlerne. Foto: Troels Lykke

Jesper Bank er igen konsulent for OL-sejlerne

Den dobbelte OL-guldvinder skal skærpe både trænere og sejlere frem mod Rio, hvor han tager til i juni med landsholdet, forklarer 49er-landstræner Peter Hansen

Af Troels Lykke |

Jesper Bank hjalp Jonas Warrer og Martin Kirketerp til OL-guld i 2008, ikke mindst under efterfølgende høring i Beijing under sportsdomstolen CAS.

Bank var også med i Weymouth i 2012, hvor han coachede de senere bronzevindere Allan Nørregaard og Peter Lang i 49er. Paradoksalt nok begyndte de to sejlere først at levere resultater dagen efter Bank rejste hjem, men det gætter vi på er en tilfældighed.

Vi mødte i går Peter Hansen, landstræner for de kvindelige 49erFXere. Han var i Aarhus gang med at smide sin Spækhugger 'Alinko' i vandet.

En båd han har med prof-sejleren Rasmus Køstner. Bagefter arbejdede han med at sætte Jena Mai-Hansen og Katja Salskov-Iversens nye 49erFX op, hvor ror og sværd blev sat op med laserlys.

Bank gør det godt, ifølge Hansen.

- Jesper Bank skal ikke træne sejlerne direkte, men man kan spørge ham til råds. Han giver os trænere og sejlere sit overordnet syn, og han har ekstra fokus på Nacra 17-sejlerne Allan Nørregaard og Anette Viborg. Jesper er rigtig god og har prøvet gamet før og har mange internationale kontakter, forklarer Peter Hansen til minbaad.dk om Bank.

Bank laver ikke om på rutiner

Jesper Bank, der nu bor på Mallorca og arbejder for Elvstrøm Sails og tester ny dansk 5.5 meter, vil også være i Hyeres, når World Cup sejles i næste uge og til juni tager han med landsholdet til Rio. Han vil også være tilstede under OL.

Thomas Jacobsen sportschef, og tidligere OL-guldvindergast for Bank i Sydney, fortæller til Jyllands-Posten og Banks konsulentrolle.

- Man ender nogle gange i en låst situation, og det er rart, at der kan komme én udefra og give sin mening uden at have noget i klemme. Han har været dér rigtigt mange gange, han ved, hvordan et OL opleves som atlet, træner og sportschef. Han kender hele cirkusset og kan åbne mange døre, fordi han er en velkendt person i de internationale sejlsportskredse, siger Thomas Jacobsen til avisen.

Han fortæller også at Bank ikke kommer og laver om på sejlernes rutiner.

- Det værste vil være at påtvinge dem helt nye mønstre og en helt ny adfærd, som ikke falder naturligt for dem, men mit manglende detaljekendskab kan netop blive en fordel, fordi jeg måske så bedre kan se det hele billede og hjælpe på den måde, siger han til Jyllands-Posten.

content-loader
content-loader
content-loader