Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Frank Berg står med pokalen. - Siden VM i 2011 går klassen mere og mere op i at fejre os der sejler i amatør-klassen, vi fik kæmpe bifald, siger Berg.
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Berg, Hvalsø og Hey vinder Drage-EM for amatører

Frank Berg og mandskab tog til Skt. Petersborg blev nummer 15 til EM. Det rakte til EM-guld blandt ikke-profferne. - Vi vejede for lidt i den hårde luft, siger Berg til minbaad.dk.

Af Troels Lykke |

Frank Berg, Søren Hvalsø og Carsten Hey var til sammen 45 kilo for lette i forhold til profferne.

Og det kunne mærkes ved Drage EM i Skt. Petersborg i Rusland, her tog de en 15. plads og vandt i amatør-klassen, kaldet Corinthian i Drage-klassen, hvor prof-gasterne boltrer sig lystigt.

Blandt profferne sluttede bedste danske hold med Jens Christensen, Kim Andersen og René Villefrance på en sjetteplads. Et russisk prof-hold vandt.

- Der var hård vind i seks af otte sejladser, og især når der var bølger betød vores lave vægt meget, for så drev vi i pustene. I starterne blev vi sejlet over af konkurrenterne, vi kunne ikke holde vores spor, siger Hellerup-sejler Frank Berg, der vandt sidste sejlads, da vinden var let.

Seks timer ved den russiske grænse

Stedet var ikke specielt let at sejle i, de ellers lange baner lå meget tæt på land.

- Store højhuse gjorde at der var kraftige vindspring på op til 40-50 grader og kraftige vindbyger, forklarer Frank Berg, der havde noget af en tur fra København til Skt. Petersborg med Dragen.

- Vi sejlede fra Stockholm til Helsinki med færge og ved den russiske grænse tog det seks timer at komme gennem tolden, selvom alle papirer var klaret hjemmefra, siger Berg.

 

Øverst står Frank Berg, Søren Hvalsø og Carsten Hey. Holdet sejlede i Hvalsøs Drage.

content-loader
content-loader
content-loader