Nivå Vinter Cup: Kapsejl i J/80 hver søndag
Vintersejlads for J/80-sejlere hver søndag formiddag frem til 1. maj. Mulighed for at ligge i Nivå Havn for et beskedent beløb.
Af Sara Sulkjær |
Nivå Vinter Cup er startet. Hver søndag formiddag frem til 1. maj bliver der sejlet i J/80 på korte baner mellem Nivå og Rungsted.
Ved den først sejlads var syv deltagende både fra Helsingør, Nivå og KDY mødt op til starten. I en let vind blev det til i alt fire sejladser.
Alle er velkomne
Har du også lyst til at sejle med, skal du ikke holde dig tilbage:
- Alle J/80’ere er velkomne, og der er mulighed for at ligge i Nivå Havn for et meget beskedent beløb, forklarer Christian Caspersen fra Nivå Bådelaug i en pressemeddelelse.
Medlemmer af Nivå Bådelaug kan sejle i klubbens båd.
For nærmere information kontakt Christian Caspersen på kapsejlads@nivaabaadelaug.dk eller 22 21 22 46.