Gå til hoved-indhold
Lin Cenholt og Christian Peter Lübeck kan rejse til Danmark med en bronzemedalje om halsen. Foto: Pedro Martinez / Sailing EnergyKapsejlads
Lin Cenholt og Christian Peter Lübeck kan rejse til Danmark med en bronzemedalje om halsen. Foto: Pedro Martinez / Sailing Energy

Lin og CP vinder bronze på Mallorca uden at sejle

25 knobs vind holdt flere klasser på land på finaledagen. Herunder Nacra 17 med Lin Cenholt og CP Lübeck, eneste danske finaledeltagere. Kun to af ti 49erFXere gennemførte deres anden sejlads.

Af Sara Sulkjær |

Med vind op til 25 knob var det vilde scener, der udspillede sig på Mallorca, hvor finalesejladserne i Europa Cup-stævnet Trofeo Princesa Sofia Cup i dag skulle afholdes. 

Tilbage i toppen 

Dette betød blandt andet, at Nacra 17-klassen måtte opgive at sejle deres medal race, hvorfor der heller ikke ændres i den samlede stilling. 

For de danske Nacra-sejlere Lin Cenholt og gast Christian Peter Lübeck, som var eneste danske deltagere i finalesejladserne, betyder dette, at de holder fast i deres flotte 3. plads. 

Sejlerne viste allerede fra førstedagen, hvor de lå samlet étter, at de er klar til igen at give den gas i Nacra 17eren efter CP i sommers sejlede 49er til OL med Jonas Warrer.

- Vi har faktisk ikke trænet så meget, så vi er ret glade for allerede nu at være blandt de bedste i feltet, forklarer CP til Sejlerlandsholdet

Først med brækket mast 

Selvom flere både desværre ikke nåede på vandet, lykkedes det dog for pigerne i 49erFX at afvikle to af tre finalesejladser. 

Her blev særligt den anden sejlads en vild affære, hvor blot den tyske og italienske båd formåede at krydse målstregen, mens de otte resterende måtte se opgivende til.

Med brækket mast trak de tyske sejlere Victoria Jurczok og Anika Lorenz her det længste strå og krydsede målstregen før italienerne. Dermed slår tyskerne en tyk streg under deres samlede 1. plads i klassen. 

Se billeder fra de spektakulære 49erFX-sejladser nederst i artiklen. 

Sådan sluttede de danske både på Mallorca: 

Nacra 17 (i alt 30 både)

3: Lin Cenholt og CP Lübeck

27: Josephine Frederiksen og Jesper Vogelius 

28: Calle Sørensen og Anne Katrine Løndorf

49erFX (i alt 30 både)

11: Anne-Julie Schütt og Iben Nielsby

15: Katrine Bendix Krogh og Line Just Emsvang

49er (i alt 59 både)

18: Frederik Rask og Nikolaj Hoffmann Buhl

28: Mads Emil Lübeck og Marcus Bay

34: Tobias Hemdorff og Markus Oliver Nielsen

42: Michael Hansen og Mathias Sletten

47: Klaes Meier-Andersen og Carl Emil Baad Nielsen

52: Joakim Salskov-Iversen og Nicklas Heide-Jørgensen

Finn (i alt 57 både)

30: André Højen Christiansen

Laser (i alt 134 både)

84: Patrick Döpping

Drage (i alt 11 både)

4: Frank Berg 

Se samtlige resultater fra stævnet her.  

Victoria Jurczok og Anika Lorenz kan tage guldet med hjem til Tyskland trods en brækket mast. Foto: Jesús Renedo / Sailing Energy

Den italienske båd havde ligeledes masteproblemer og slutter samlet otter. Foto: Jesús Renedo / Sailing Energy

Selvom de norske piger forsøgte at holde båden oprejst, lykkedes det ikke at nå mål i den anden sejlads. De slutter på 2. pladsen i 49erFX. Foto: Jesús Renedo / Sailing Energy

Kilde: Trofeo Princesa Sofia Cup

content-loader
content-loader
content-loader