Havnefoged i Asaa: Forkerte søkort skyld i de mange strandinger
Rekordmange både har slikket havbunden ud for Asaa Havn i år. Det skyldes dog hverken en dårlig markeret sejlrende eller tilsanding, mener havnefoged, Alfred Hvitved.
Af Sara Sulkjær |
Fem gange har nødstedte lystsejlere måttet kalde hjælp i indsejlingen ved Asaa Havn i Nordjylland i juli, hvilket er et godt stykke over normalen. Alle gange er sejlerne strandet på det meget lave vand, der hersker på både nord- og sydsiden af renden.
Det er dog ikke noget nyt. Faktisk er det flere år siden, at der har været de to meter vand på begge sider af renden, som der loves i søkortene.
- Søkortets tometerkurven går helt inde ved vores molehoveder, og det har den reelt set ikke gjort i mange år. Det, der kendetegner strandingerne, er derfor, at de kommer nord- eller sydfra og sejler tværs over, forklarer Alfred Hvitved, havnefoged i Asaa Havn, til minbaad.dk.
Svært at ændre søkort
Af havnelods og søkort fremgår det ellers tydeligt, at anduvning af havnen må påbegyndes allerede ved anduvningsbøjen, der er placeret over 500 meter fra havnen. Problemet er blot, at flere lystsejlere lader sig narre af de fejlagtige dybdekurver, der ses på de selvsamme søkort.
Alfred Hvitved har flere gange været i kontakt med Kort- og Matrikelstyrelsen i håbet om at få rettet de fejlagtige dybdeangivelser på begge sider af renden. Styrelsen opmåler dog ikke så nær land, og rettelserne har derfor været svære at få gennemført.
I stedet er aftalen, at havnefogeden nu selv sejler ud og pejler dybderne, hvorefter de forsøges indtegnet på et kortudsnit, der skal forhindre flere lystsejlere i at gå på grund uden for renden.
Overvej anduvning en ekstra gang
Der er dog én ulykke, som ikke kan tilskrives de fejlagtige dybder i søkortet. Fredag d. 21. juli gik det gruelig galt for Rune Dyrvig, der med sin kone og to mindreårige børn gik på grund i sin Contrast 36, der stikker 1,87 meter.
I 18 sekundmeter forsøgte familien at anduve havnen via den udgravede sejlrende. Noget, der i de vejrforhold må overvejes en ekstra gang, mener Alfred Hvitved. Specielt taget i betragtning af redningsbåden, der lå midt i sejlrenden og havde en anden nødstedt sejler på slæb.
- Når der er to meter bølger, er der altså ikke to meter i bølgedalene. I det øjeblik, han må stoppe op og ikke kan holde styrefarten, da han sejler hurtigere end redningsbåden, er det klart, at han ryger over på nordsiden med den vindstyrke, forklarer havnefogeden.
Alfred Hvitved vil dog ikke afvise, at sejlbåden kunne have nået havnen, hvis redningsbåden ikke havde optaget renden.
Læs mere om familiens ulykke her.